Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tilbage til efteråret: Angra

Updated
Tilbage til efteråret: Angra
Lars Schmidt samler lige op på et par gode SPV-plader fra november. Først Angra... Brasiliansk metal er ikke kun Ill Nino (som ikke er brasilianere, men amerikanere med stærke latinske rødder, Hr. Schmidt - Red.), Sepultura og Soulfly, men i høj grad også kompetente og spændende Angra, der i slutningen af 2004 sendte deres femte album, "Temple of Shadows", på gaden.

Et konceptalbum om noget - for brasilianere - så alvorligt som et opgør med katolicismen. Her pakket ind i en historie om en korstogsridder, der i 1200-tallet står op imod den katolske kirke. Nå, fint nok med lidt historie på, men musikken er godt nok et nummer mere spændende. Der er nemlig tale om en ganske vellykket blanding af melodisk, symfonisk power metal og neoklassisk progressiv metal.

Sine steder aner man lidt Adagio, og det er ikke tilfældigt. Pladen er - som en del af Angras tidligere albums - produceret af Dennis Ward, sanger i netop Adagio og i Pink Cream 69. Albummet er i denne anmelders ører mest vellykket på det neoklassiske og progressive "Late Redemption" og på det afvekslende "Morning Star", lige som det er helt igennem vellykket at blande metal med brasilianske rytmer på "The Shadow Hunter". Sine steder er albummet i høj dobbelt stortromme fart, andre steder meget afdæmpet, akustisk og klassisk. Spændende. Og sikret lang levetid.

Kunstner
Titel
Temple of Shadows
Label
Distributør
Forfatter
Karakter
3