Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kiko Loureiro krøller strenge

Populær
Updated
Kiko Loureiro krøller strenge

God brasiliansk guitarlir fra Kiko Loureiro ligegyldigt skalafræs fra tyske Axel Rudi Pell.

Titel
No Gravity
Distributør
Forfatter
Karakter
3

Kiko Loureiro fra de brasilianske power/speedmetal-helte Angra har altid imponeret denne anmelder med et flair for gode melodier, superb teknik og hurtighed, og nu prøver han at gå egne veje med et instrumentalt guitarlir album. Indenfor denne genré er en af de store forgangsmænd Joe Satriani, og det virker måske som om Kiko har lænt sig lidt for meget op af denne herre. Først og fremmest er lyden næsten som på Satrianis gennembrudsplade ”The Extremist”, men også musikken har visse lighedspunkter. Nu fejler hverken Kikos talent eller teknik noget, så derfor slipper han, på trods af denne lighed, ganske nådigt fra sin første soloplade. For brasilianeren forsøger sig nemlig også med ting, som ikke er så genretypiske, blandt andet har "Beautiful Language" et touch af bossanova over sig, og "Enfermo" minder i intensitet mere om Dream Theater – heldigvis uden at der bliver stjålet. Og så kan han altså spille soli på en vedkommende melodisk måde – uanset om han forfalder til lir eller forsøger sig med mere afdæmpede sager. På "Tapping Into My Dark Tranquility" viser Kiko, at han ikke bare er en fornem tapper (til de ikke så guitarkyndige kan det lige indskydes, at det er en teknik, hvor begge fingre er på gribebrættet), men at han også forstår at bruge det på en hensigtsmæssig måde, hvor det ikke bare er blær, men også yderst melodisk. Til at indspille "No Gravity" har Kiko Loureiro allieret sig med trommeslager Mike Terrana (kendt fra Rage og Axel Rudi Pell), mens han selv tager sig af resten af instrumenterne, og det er måske derfor, at man mangler lidt modspil til guitaren. Det er nemlig helt tydeligt, at alt er skrevet for og til guitar, og det bliver en smule ensidigt, at guitaren stjæler hele lydbilledet.

Menu