Arrigt sjæleflyveri i Pumpehuset

Det er stadigvæk Sepultura-sangene, som løfter showet når Max Cavalera optræder med sit band Soulfly, mener Heavyjam.dk’s udsendte. Max Cavalera’s Soulfly er tilbage med nyt album, nyt line-up og en ny Europa-turné, som denne aften førte ham og hans band forbi Pumpehuset. Som opvarmning var Danmarks egne Stomped inviteret, og de skulle bevise, at de godt kunne løfte den tunge byrde det nu engang er, at åbne for et af de helt store navne på den scene, de selv er en del af.


Ikke helt stomped af Stomped

Der er langt fra Loppen med 50 mennesker til et næsten fyldt Pumpehus, så der var ikke så lidt at leve op til for Stomped efter deres meget rutineprægede optræden på førnævnte Loppen i sidste måned. Det skulle desværre vise sig, at der ikke var sket det store siden sidst. Snarere tvært imod. Frontmand Esben var som altid arrig, og bandet gjorde da hvad de kunne for at virke loyale overfor deres materiale, som måske nok er en tand for ”jump the fuck up” groovy nu-metal, som bliver alt trættende i større mængder.


Som også nævnt i forrige koncertanmeldelse, er Stomped bedst, når de bevæger sig ud over nu-metallens klichéer og spiller lidt voldsomt metal, hvilket især gjorde sig gældende i de sidste numre i sættet denne aften. Ellers var der ikke det store at komme efter.


En gal, gal brasse

Ikke helt uventet lagde Soulfly ud med deres aktuelle album-titelnummer ”Prophecy”, og så steg temperaturen i Pumpehuset ellers. Det band, Max havde med denne aften er nok den stærkeste Soulfly-konstellation til dato, blandt andre bestående af den tidligere Ill Niño-guitarist Marc Rizzo (det er ham der spiller i bar mave og har rygsæk på), som hjælper Soulfly gevaldigt på guitar-solo fronten, og den ultra-tighte trommeslager Joe Nunez (ham som ikke måtte komme med i Slayer for sin mor!)

Soulfly gjorde det godt, og Max’ arrighed skinnede igennem. Det forekommer bare lidt sært, at man stadig spiller fem Sepultura-sange live, når Max tit og ofte udtaler, at han ikke vil tale om Sepultura, og bare vil videre med Soulfly og tænke på fremtiden. Derfor virkede det også lidt ironisk, at koncerten fik et ordentligt spark bagi, hver gang der blev spillet en Sepultura-sang. De gamle klassikere har immervæk større potentiale end det meste af Soulfly’s bagkatalog. Og det er ikke fordi, Soulfly ikke har materialet til det, de har efterhånden fire albums i bagagen. Dem blev der ikke spillet meget fra, til gengæld blev der spillet syv (!) numre fra det aktuelle ”Prophecy”-album.

Sættet igennem blev vi udsat for alt fra trommesoloer, reggae-jams og Max’ sære strengeinstrument ”berimbauen”. Alt sammen var det meget underholdende og til tider ganske godt. Men spørgsmålet er, om det ikke snart er på tide, at Max lægger sit ”sjæleflyveri” på hylden, bliver venner med brormand Igor igen og genforener sig med de gamle kumpaner i Sepultura? Når man får de største bifald for at spille gamle Sepultura-sange, er det så ikke det man bør satse på, hvis man laver musik for fansenes skyld? (jf. Max’ svar i interviewet ”10 hurtige til en heavynørd”, som kommer i næste nummer af Heavyjam.dk)

I hvert fald holdt koncerten sig hele tiden på jorden, grænsende til det jævne, for lige at løfte sig, når der blev luftet noget Sepultura… Stadigvæk er Soulfly nu længder bedre end resten af bandene fra den overmættede nu-metal scene, og man fornemmer at Max mener det, når han brøler ”Muthafucka, you don’t understand all my rage!”

Det giver en karakter ekstra når man står inde for det man laver, og for at have et sublimt band, som kan deres kram, samt at give fuld valuta for pengene i form af en fem kvarter lang koncert...