Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Falsk varebetegnelse

Populær
Updated
Falsk varebetegnelse
Skuffende Van Halen-tribute. Det er løgn og latin! Og falsk varebetegnelse! Denne tribute er IKKE en tribute til Van Halen. Det er OGSÅ en tribute til Van Halen. Men MTM Music har forsøgt at slå tre fluer med ét smæk ved at compile Van Halen-numre, David Lee Roth-numre og Sammy Hagar-numre.

Dét faktum gjorde min skuffelse stor, da jeg studerede coveret på "Best of Both Worlds - Tribute to Van Halen". Samtidig var det heller ikke de fedeste kunstnere, eller de mest kendte af slagsen, som skulle berede mig på små 50 minutters Van Halen-hyldest. Seks Van Halen-numre, tre Diamond Dave-numre og
tre Sammy-numre var, hvad en "Van Halen-tribute" kunne oppe sig til. Som om Van Halen ikke har katalog nok til alene at fylde en dobbelt-cd!

Når alt brokket er skrevet og lagt til side, så er dette lille udspil da slet ikke så værst. Albummet er hyggeligt nok at have kørende i baggrunden, når man ræser i bilen på motorvejen. Men så heller ikke mere.

Den falske varebetegnelse, varen der ikke leveres ordentligt og især de mange manglende Van Halen-numre gør, at denne "Van Halen-tribute" får en lav karakter. Så hellere den ægte vare.

Titel
Tribute to Van Halen
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
2