Ingen søvn til Lynotts søn
Populær
Updated
Danko Jones' cd "Sleep Is The Enemy" er en ganske fed fest med Phil Lynotts åndelige søn, som også inviterer AC/DC, Queens Of The Stone Age og Kyuss med til partyet. Den mørke festabe, Danko Jones, kunne godt have været søn af Phil Lynott. Det er han ikke, men de har i hvert fald begge det til fælles, at de lever (hhv. levede) for rock’n’roll. Danko Jones’ sveddryppende party-rock er stadigvæk bedst live på en klub fredag aften (eller evt. på en søndag som på Malmö-festivalen sidste år!).
Danko Jones har opbygget en solid fanskare i undergrunden; først og fremmest pga. debuten ”Born a Lion” fra 2002 og senest med den geniale opfølger, ”We Sweat Blood” (2003). Musikken emmer stadigvæk af whiskey og voldsom fest, men her på det nye (og veltitulerede) udspil, ”Sleep Is the Enemy”, fornemmer man også klare inspirationer fra Queens of the Stone Age (QOTSA), hvilket bestemt ikke skal opfattes som noget negativt.
Bakket op af en solid rytmesektion giver Danko den gas med sine hymner, som kun handler om fisse, fest og om aldrig at sove. Formularen er enkel, og det er lige før, hr. Jones skal betale royalties til idolerne AC/DC for sange som ”Baby Hates Me” og ”First Date”.
Som tidligere understreget, lånes der nu også fra QOTSA, og netop af den grund virker det ikke spor absurd, at selveste John Garcia (ex-Kyuss) stiller op til duet på ”Invisible” – en sang med en lidt barnlig, men ret underholdende tekst.
Man kan dog ikke lade være med at have de to forrige albums i baghovedet, når man sidder med ”Sleep Is the Enemy” i afspilleren, og det er et problem, for det her nye album lever ikke helt op til den standard, som Danko Jones selv har sat. Nuvel, det her er en festplade, og ja, den varer kun godt en halv time, men så er det til gengæld også et markant problem, at man begynder at kede sig efter 20 minutter.
MEN, det er garanteret, at hvis man blot sørger for at tømme tilstrækkeligt af sprutflasken til tonerne af albummets yderst habile første halvdel, så lægger man nok ikke mærke til, at autopiloten bliver slået til på anden halvdel.
Hertil kommer, at Danko Jones faktisk også har begået en ægte pop-ørehænger, ”Don’t Fall in Love”, som bør få ham ud til et langt større publikum.
Indtil da nøjes vi med at glæde os gevaldigt til den garanterede onsdagsfest på Stengade 30 på den 22. marts, hvor Danko vil vælte Nørrebro. På scenen er der nemlig meget få, der lever op til Danko’s energibombe af et show.
Danko Jones har opbygget en solid fanskare i undergrunden; først og fremmest pga. debuten ”Born a Lion” fra 2002 og senest med den geniale opfølger, ”We Sweat Blood” (2003). Musikken emmer stadigvæk af whiskey og voldsom fest, men her på det nye (og veltitulerede) udspil, ”Sleep Is the Enemy”, fornemmer man også klare inspirationer fra Queens of the Stone Age (QOTSA), hvilket bestemt ikke skal opfattes som noget negativt.
Bakket op af en solid rytmesektion giver Danko den gas med sine hymner, som kun handler om fisse, fest og om aldrig at sove. Formularen er enkel, og det er lige før, hr. Jones skal betale royalties til idolerne AC/DC for sange som ”Baby Hates Me” og ”First Date”.
Som tidligere understreget, lånes der nu også fra QOTSA, og netop af den grund virker det ikke spor absurd, at selveste John Garcia (ex-Kyuss) stiller op til duet på ”Invisible” – en sang med en lidt barnlig, men ret underholdende tekst.
Man kan dog ikke lade være med at have de to forrige albums i baghovedet, når man sidder med ”Sleep Is the Enemy” i afspilleren, og det er et problem, for det her nye album lever ikke helt op til den standard, som Danko Jones selv har sat. Nuvel, det her er en festplade, og ja, den varer kun godt en halv time, men så er det til gengæld også et markant problem, at man begynder at kede sig efter 20 minutter.
MEN, det er garanteret, at hvis man blot sørger for at tømme tilstrækkeligt af sprutflasken til tonerne af albummets yderst habile første halvdel, så lægger man nok ikke mærke til, at autopiloten bliver slået til på anden halvdel.
Hertil kommer, at Danko Jones faktisk også har begået en ægte pop-ørehænger, ”Don’t Fall in Love”, som bør få ham ud til et langt større publikum.
Indtil da nøjes vi med at glæde os gevaldigt til den garanterede onsdagsfest på Stengade 30 på den 22. marts, hvor Danko vil vælte Nørrebro. På scenen er der nemlig meget få, der lever op til Danko’s energibombe af et show.
Kunstner
Titel
Sleep Is the Enemy
Label
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter