En effektiv omgang rock

Populær
En effektiv omgang rock

Den danske superguitarist Søren Andersen, der mest er kendt for at være hyret af store navne, slipper rigtig godt fra sin solodebut.

Titel
Constant Replay
Dato
13-06-2011
Label
Distributør
Trackliste
1. Song About You
2. Glitterworld
3. Black Lady
4. Lavender In My Calendar
5. So Many Faces
6. Cold Shock
7. Leave Me Alone
8. Catch Me If You Can
9. The Letter
10. California Girl
11. Time To Time
12. Bad Luck
Forfatter
Karakter
4

De færreste ved det, men lille Danmark er beriget med en guitarist af Guds nåde. En guitarist som fokuseret har forstået at leve sin drøm fuldt ud.

Efter at have leveret yderst kvalificeret backing som studiemusiker og hyret live-guitarist for navne som Glenn Hughes, Mike Tramp, Brinck og Oliver Weers blandt rigtig mange andre er 37-årige Søren Andersen nu på banen med sin solodebut.

Og det er han - ikke overraskende - sluppet rigtig godt fra.

Andersen, som udover at være efterspurgt guitarist også er en dygtig og flittig producer og medejer af Medley Studierne, leverer melodisk, effektiv og medrivende melodisk hård powerrock, hvor de skarpe hooklines, fine melodier og det stærke guitarspil er i fokus. På én gang. Og i sammenblanding af rigtig mange stilarter under paraplyen classic rock. Alt fra Beatles til Deep Purple, fra Hendrix til Kiss over The Black Crowes til de noget mere moderne Foo Fighters.

'Constant Replay' er en effektiv omgang rock, man ikke kan sidde stille til. En omgang rock, som klæber sig fast til én, fordi omkvædene rammer plet så mange gange. Tag f.eks. åbningen 'Song About You', 'Catch Me If You Can' og 'California Girl', der alle i kraft af omkvædenes styrke har hitpotentiale.

Heavyrocken er tydelig i den fremragende og tunge 'Black Lady', der er klart er albummets stærkeste nummer. Et møgtungt guitarriff og igen et omvæd lige i skabt gør, at 'Black Lady' hænger rigtig godt fast. 'Cold Shock' har både tyngde og energisk powerrock. Og igen et stærkt omkvæd.

Tager man 'Constant Replay' og lytter til albummet og konkluderer noget helt generelt på det, så må det være, at det er befriende, at vi har med en superguitarist at gøre, som på intet tidspunkt forfalder til selvfed masturbation. Til gengæld er Søren Andersen styret direkte efter de gode sange. Som han i øvrigt selv synger. Og så er guitarspillet det krydderi, der gør albummet til mere end en poprocket metervare.