God sort, norsk vrede
Populær
Vredehammer har med deres debutplade 'Vinteroffer' udsendt en udmærket black metal-plade, der vidner om, at kilden for god musik endnu ikke er tømt i Norge.
2. Cthulhu
3. Seduce Infect Destroy
4. Suicide Forest
5. We Are The Sacrifice
6. Sykdom
7. Summoned
8. Vinteroffer
9. Admissa
Når et band, der spiller black metal, kommer fra Norge, så er man med det samme på vagt. Er det måske det næste Emperor eller Mayhem? Eller er det en folk talentløse kopier, der har påført sig lidt ansigtsmaling og nittearmbånd? Der er udgivet mange gode og dårlige plader i kølvandet på halvfemsernes storhedstid og her på Devilution måtte denne anmelder lide den tort, at skulle høre på Astaroth, som jeg ikke havde den store fidus til. Så paraderne var oppe da jeg skulle høre på Vredehammer. Samme land. Samme genre.
Heldigvis blev jeg positivt overrasket. Vredehammer er en noget anderledes oplevelse omend genren er den samme. Her spilles black metal. Det står klart allerede fra første gennemlytning, at Vredehammer har en bedre musikalsk forståelse og generelt bedre sangskrivere. Det bør også her nævnes, at produktionen sidder lige i skabet. Det er Jacob Hansen fra Ribe, der har stået for den del.
'Vinteroffer' starter med en rolig intro og sparkes så i gang med 'Cthulhu', der er en god sang og som er et udmærket, anerkendende nik mod Emperors arv. Vredehammer forsøger dog ikke hele pladen at efterligne disse foregangsmænd, men har deres helt eget udtryk, der også inkorporerer nogle elementer af thrash. Det står tydeligst på det efterfølgende nummer 'Seduce Infect Destroy', hvor det ikke er til at skjule, at de også har hørt noget Slayer i deres ungdom.
Du kan lytte til 'Chtulhu' her:
Sådan fortsætter pladen med det ene ganske gode nummer efter det andet. Der er også et godt groove i 'Suicide Forest', ligesom der i 'Sykdom' er et rigtig fedt riff i den sidste halvdel af sangen. Titelnummeret, der varer 9 minutter er også en god sang og alt i alt er 'Vinteroffer' bare en god plade i en genre, hvor der på det seneste har været langt mellem snapsene. Faktisk synes jeg, pladen bliver stærkere i den sidste halvdel af sangene, hvilket er lidt atypisk, da de fleste plejer at smide deres bedste sange først på skiven.
Det er som om, at 'Vinteroffer' bliver bedre desto længere man kommer ind i pladen og jo flere gange, den får lov at rotere i anlægget.
Her kan du lytte til 'We Are The Sacrifice', hvor det også fænger godt: