Harmonisk canadier
PopulærEvigt produktive Devin Townsend er klar igen med ny skive kort før han dobbeltbesøger Danmark omkring november måned.
Efter fire hurtige udgivelser i træk med 'Ki', 'Addicted!', 'Ghost' og 'Deconstruction', sender den canadiske vokalgud, guitarekvilibrist, monsterproducer og særling Devin Townsend knap halvandet år efter 'Epicloud' på gaden som en art efternøler, der tilsyneladende ikke var en del af det oprindelige projekt med kvartet-albummerne.
Da disse var omtrent lige så allevejs-farende som Townsend ganske store bagkatalog, både solo og med Strapping Young Lad, er det naturligvis heller ikke særligt indlysende hvilken vej, han i denne omgang har valgt. Men han læner sig alligevel meget op ad 'Addicted', det oversymfoniske teatralske mesterværk, der kastede om sig med storladne omkvæd, opera-dramatisk vokal, kvindelig skønsang og episke melodier - på en bund af ganske enkel og ligetil heavy metal, og på en baggrund af Devins altid massive og overlæssede gigant produktioner.
Den umiddelbare forskel på 'Epicloud' og så 2009 udgivelsen er den umiddelbare tilgængelighed, som denne gang ikke bliver et orgie af fængende førstegangs-træffere - de er der, men ikke så talrige, og vel egentligt heller ikke lige så ørehængende. Men så er det alligevel heller ikke fordi, der skal flere timers fordybelse til, før kvaliteterne åbenbarer sig.
Det er måske nærmere den eftertænksomme version af samme album. Den hvor tiden er der til at lade sangene komme snigende ind og sætte sig fast henadvejen - man kunne drage paralleller til det meget ældre og helt fantastiske album Biomech - Ocean Machine, men i langt mere pompøs udgave. Altså klassisk uforudseligt velkomponeret Devin Townsend uden at høre til blandt hans umiddelbart bedste albums, men han er selvfølgelig også typen, der sætter baren meget højt.
Skulle man tale om afsavn, så mangler der helt afgjort vanvid, og her vil specielt fans af Strapping Young Lad og Ziltoid the Omnisicent nok give mig ret. Devins dystre og rablende skøre side får ikke megen plads, og det gælder sådan set også hans flair og sans for guddommeligt ondsindet brutalitet og dertilhørende raseri - muligvis fordi Devins forvirrede sind har fundet en form for ro, også musikalsk, og det skal man glæde sig over, fordi det giver andre typer af fabelagtigt gode plader. I svage øjeblikke kunne der bare godt bruges et enkelt amok-løb midt i det velspillede harmoniske festfyrværkeri af metal.
Om en måneds tid gæster Devin Townsend Danmarks Aalborg Metal Festival og Amager Bio (med Fear Factory) henholdsvis den 2. og 11. november.