Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Holder troen i live

Updated
Holder troen i live

Dette er en forsinket anmeldelse af Terrors 'Keepers of the Faith' fordi albummet bare fortjener ros - forsinkelse eller ej.

Kunstner
Titel
Keepers of the Faith
Dato
30-08-2010
Distributør
Trackliste
1. Your Enemies Are Mine
2. Stick Tight
3. Return To Strength
4. The Struggle
5. Shattered
6. You're Caught
7. Dead Wrong
8. Keepers of the Faith
9. Stay Free
10. Hell And Back
11. Only Death
12. The New Blood
13. Defiant
Forfatter
Karakter
4

Hardcore er en genrebetegnelse, der bliver brugt på efterhånden en del metalliske bands, der i grunden ikke har så meget med hinanden at gøre. Det er muligvis det fasionable sidsteord "core", der i 00'erne er blevet hæftet på snart sagt alt, der har trukket betydningen ud af det første ord, "Hard". I sin rene form er genren dog ganske veldefineret, for ikke at sige udtrådt, og det kan derfor være svært at forestille sig noget relevant fra denne kant. Og alligevel har året budt på flere temmelig gode udgivelser indenfor genren – eks. Madball og Sick of It All og måske især den seneste fra Terror 'Keepers of the Faith'.

Som man måske kan gætte sig til, vinder 'Keepers of the Faith' (heller) ingen innovationspriser, men nogle gange er det også bedre bare at forfine det man allerede gør godt, og dét gør LA-hard core drengene til fulde, hvis man altså kan kalde tight spillet tyngde for forfinet.

Terror har blandet en del hel- og half time thrash-riffs og dobbeltpedal i numrene og det giver et metallisk groove til hele pladen, der løfter udgivelsen langt over gennemsnittet. Selv om bandet derfor bevæger sig ud i en genresammenblanding, føler man aldrig at det er andet end hardcore-smæk, man bliver udsat for, da der er rigeligt af sing-alongs, break downs og punk-melodiske stykker til dette. Især Scott Vogels vokal er af så smadret en kvalitet, at det aldrig bliver for metallisk.

Så selv om denne udgivelse har en del måneder på bagen, er den stadig værd at opsøge – en klassiker bliver vel heller ikke forældet.