Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kedelige Kehlvin

Populær
Updated
Kedelige Kehlvin

Kehlvins anden skive er en langtrukken og kedelige affære.

Kunstner
Titel
The Orchard of Forking Paths
Dato
16-07-2012
Genre
Trackliste
01. This is mere noise
02. Troy Von Baltharzar
03. The Metaphysical Trout
04. Gradu Robinson
05. Melon Fucker
06. Wrap This
07. Why I am not
08. The Orchard of forking paths
Karakter
2

Schweiziske Kehlvin har eksisteret i lidt over et årti og har endnu ikke slået igennem. Med god grund fristes man til at skrive. Bandet gør sig i post-metal og progressiv stenerrock og viste med debuten ’The Mountain of Daylight Time’ ikke just at bringe noget nyt eller inspirerende til genren.

På debuten var numrene gerne oppe over de ti minutter, hvor de på ’The Orchard of Forking Paths’ varierer fra alt mellem 2 til 9 minutter. Åbningsnumret ’This Is Mere Noise’ sætter fra start af retningfor musikken på skiven, der sniger sig op på en 50 minutter.

Frontmand Yonni Chapatte growler sig snøvlende gennem numrene, og ender med at lyde mere irriterende end innovativ. Lange instrumentelle dele fylder meget i de lange numre som ’Melon Fucker’ og ’The Metaphysical Trout’, og de stenede og kedelige guitarriffs kan simpelthen ikke bære at holde sangene oppe på 9 minutter. ’Wrap This’ som kun strækker sig over to minutter, gør Kehlvin langt mere spændende, her der bliver her skreget godt igennem, mens tunge stærkt forvrængede riffs bliver høvlet af sted i et skævt tempo.

Så i korte passager fungerer musikken såmænd meget godt, men i længden er ’The Orchard of Forking Paths’ en kedelig og ujævn affære. Genremæssigt læner Kehlvin sig meget op af Isis, Cult of Luna og Pelican. Men hvor de bands har sans for tunge toner og skæve rytmer, og byder på nye og inspirerende retninger indenfor post-metallen, ja, så gør Kehlvin hverken fra eller til, men går blot direkte i glemmebogen.