Queensrÿche stadig inde i kampen
Populær
Geoff Tate & Co. kæmper videre, selv om Seattle prog'erne helt tydeligt har deres karrieremæssige højdepunkter bag sig.
Det sker for selv de bedste bands, at de har deres karrieremæssige højdepunkter bag sig - fordi dé højdepunkter var så ufatteligt stærke. Det sker også for selv de bedste bands, at de må lave konceptalbums. Og for nogle af dem sker der så det, at de også føler sig kaldet til at lade disse konceptalbums handle om krigens gru.
Ovennævnte er gældende for Seattle-prog'erne Queensrÿche. "Operation Mindcrime" (1988) banede vejen for det absolutte gennembrud i 1990, "Empire", et sort, tung, fintspillet og stærkt, stærkt album, måske det års bedste. "Operation Mindcrime" og efterfølgeren "Operation Mindcrime II" (2006) var begge konceptalbums, men det har ikke afskrækket sanger Geoff Tate & Co.
Queensrÿches album nummer 11 (fraset et hav af liveplader og opsamlinger) er nemlig (surprise!) et konceptalbum. Eller, som de selv siger det, "meget mere end et konceptalbum". Det er et 'statement'. Dog uden at være politisk. Og statementet er så at kigge på krigens gru gennem soldatens og de pårørendes briller.
Ser vi bort fra de fine erklæringer, så har vi musikalsk at gøre med det bedste Queensrÿche-udspil siden stærke "Promised Land" (1994). Og vi har at gøre med et musikalsk meget mindre forstyrret album end det højdramatiske "Operation Mindcrime II". Befriende, at Queensrÿche holder lidt tilbage på drama(queen)-manererne. Ét nummer skiller sig ud: "Killer", der ikke mindst holdes kørende af et melodisk, luftigt og tungt omkvæd, der bringer liflige mindelser om "Empire".
Queensrÿche kæmper videre og gør det godt, men har så absolut deres styrke og berettigelse live.