Rejser sig ikke fra sengekanten
Populær
Efter 11 år og en film er den musikalske komikerduo Tenacious D tilbage på banen med et nyt album – 'Rize of the Fenix', men er the D så helt tilbage i form?
Tenacious D er kendt af mange metalhoveder, fordi de har lavet meget kærlig spas med metallen, og fordi de har spundet meget sjov over det spænd der er mellem den mægtighed man finder rockens og metallens egenforståelse og de jævne randeksistenser visse typer af musikfans i virkeligheden lever.
At der er gået så mange år siden første udgivelse, giver god mening både som en slags uudtalt vits over hvor meget drømmeri små rockbands kan have, uden at det bliver til noget. Men det har nu nok snarere noget at gøre med især den ene halvdel, Jack Black, har en karriere som Hollywood-skuespiller.
Derfor kan man godt forestille sig, at det har været lidt hårdt for den anden halvdel, Kyle Gass, som ikke har haft nær den samme succes. Det er der faktisk kommet et af albummets bedre numre ud af, nemlig 'The Ballad of Hollywod Jack and Rage Kage', som både er morsom, men som nok også har et gran af sandhed i sig.
Også åbneren 'Rize of the Fenix' er sjov, da den kommenterer de harske anmeldelser deres film 'The Pick of Destiny' fik, og 'Roadie' der er en fortælling om netop denne for rocken så vigtige anonyme arbejder.
Desværre er der også for mange numre, der ikke er rigtig sjove, da morsomhederne lidt for hurtigt forfalder til de billige, sjofle point. Sjofelheder er ellers fine nok, hvis de bliver tilstrækkeligt meget for meget, men for mange er bare halvlumre pik og kusse tø-hø'er, og det er albummets store problem.
Når det er sagt, er musikken blevet meget bedre, og især Jack Black viser, hvor pissedygtig en sanger han er – både når han er sig selv, men også når han parodierer Bruce Springsteen på '39', der i øvrigt er et godt eksempel på en sang, der tekstligt forfalder til disse halvplatte sjoflerier.
Så det helt store comeback bliver det nok ikke til i denne omgang, men helt uduelig er 'Rize of the Fenix' nu heller ikke.