Tilbage til øveren!

Populær
Tilbage til øveren!

Bandet Libido Overdrive overdriver egen tro på dagsformen ved udgivelse af debut-ep’en af sammen navn. Det giver grundlag for et par gode råd.

Titel
Libido Overdrive
Genre
Trackliste
Cowboy Hat
Fuck It (Forget)
Golden
Stand Your Ground

Kære Mikkel, Rasmus, Ash og Anders,

Det fremgår af jeres pressemateriale, at I mødtes i København i efteråret 2013 og efterfølgende dannede Libido Overdrive. Allerede nu - mindre end et år efter - har I så udgivet en debut-ep med fire sange. Det er et frisk træk, men jeg vil mene, at I forcerer tingene. I er med andre ord endnu ikke klar til at udgive selvskrevet materiale.

På den navnløse ep er der fire sange. Stilen er en slags sleazy glam rock med lidt punk henover, og det er fint nok. Men sangene er bare ikke særligt gode. OK – der er håb at spore i sangen ’Golden’, men helt godt er det altså ikke. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at det er en smagssag – jovist. Og okay, produktionen er ret ringe, men det er jo også kun en start. Men værre er det, at I ikke spiller sangene særligt godt.

Lad os tage det bedste først. Guitaren er sådan set ikke så ringe endda. Til gengæld er rytmesektionen temmelig lousy. Trommeslageren spiller lidt på begynderniveau, og der er slet, slet ikke den fornødne tightness mellem bas og trommer, som kræves i al rockmusik og ikke mindst i jeres genre, hvor det er bunden, der skal bære sangen.

Så er der vokalen. Når vi tale om den stil, som I dyrker, så er det i den grad vigtigt, at forsangeren er klar på beatet. Der skal vrænges, der skal forvrænges, og der skal provokeres i tekst og udførsel. Men det skal virke naturligt. Jeg kan ikke lade være, at sammenligne jeres stil lidt med Hanoi Rocks. Nogle vil mene, at det er en fornærmelse mod dette hedengangne ikoniske band. Men lad det ligge. Men Mikkel, prøv lige at dyrke Michael Monroes attitude i Hanoi Rocks – og tag ved lære!

Dette skulle egentlig have været en anmeldelse – det blev det så alligevel ikke rigtigt. I stedet vil jeg give et forsigtigt råd. Jeg mener således ikke, at I ikke har et muligt gennembrud foran jer. Men det kræver hårdere arbejde end det, som I hidtil har præsteret.

I skal tilbage til øvekælderen og øve og øve og se at blive sammenspillet. Det vil nok være en rigtig god idé, om bas og trommer tog en ugentlig øvedag uden guitar og sang, hvor man forsøgte at finde den rigtige bund til sangene.

Og så skal der naturligvis skrives nogle slagkraftige sange samtidige med, at der gros hår på de respektive brystkasser i forbindelse med livejobs.

I får ingen karakter denne gang – det venter til næste gang – i stedet kan I måske bruge ovennævnte ”faderlige” råd – I kan jo selvfølgelig også følge titlen på sang nr. to på ep’en og skråle ’Fuck it (Forget)’!

Good luck!