Vellykket metalcyborg
Populær
Korn fejrer tiende albumudgivelse ved at søge i nye og elektroniske retninger.
2. 'Kill Mercy Within'
3. 'My Wall'
4. 'Narcissistic Cannibal'
5. 'Illuminati'
6. 'Burn the Obedient'
7. 'Sanctuary'
9. 'Get Up!'
10. 'Way Too Far'
11. 'Bleeding Out'
Korn har været på banen en del år – sytten er der gået, siden bandet udgav sit selvbetitlede debutalbum. Medlemmer er forsvundet ind i kristendom eller glemsel, og et nyt er kommet til. Den unikke Korn-signaturlyd er dog forblevet intakt på de ni album det er blevet til indtil nu, nemlig lyden af nedstemte (bas-)guitarer, en klikkende bas og ikke mindst frontmand Jonathan Davis' til tider forvrængede, til tider knødlende, men altid skæve og mareridtsagtige og lidt krukkede vokal.
Ny lyd
Lyden skal det åbenbart være slut med, for på dette tiende album 'Path Of Totality' er bandet gået i forbund med en række miksende dub step-karle, hvor Skrillex og Noisia er de kendteste. Denne genresammenblanding bliver af bandet ophøjet til en stor og kunstnerisk overtrædelse af "hvad man må", når man er et band som Korn. Måske lidt for store ord, for flere vil sikkert huske, at Clawfinger for tyve år siden også gjorde et stort nummer ud af at sample dets guitarer, og bands som Nine Inch Nails og Ministry har da vist også bevæget sig rundt i de elektroniske lydskaber i et par årtier, så skingrende nytænkende er det i hvert fald ikke...
Men om der er tale om radikal nytænkning eller ej, så er Korn nu sluppet rigtig hæderligt fra eksperimentet. Lyden er ganske rigtig knasende digital, og håndspillede og samplede dele er mikset godt sammen, med en hovedvægt på det sidste. Forvrængningen og bassens lyd er hentet fra electronicaen, men på trods af det, er den til stede i en sådan grad, at man stadig kan høre musikken som metal - ikke mindst fordi den stadig er bygget op af riffs.
The songs remain the same
Selv med al denne nye lyd, så er melodierne god, gammeldaws hitmageri, som man kender disse californiere for, og melodierne lyder derfor præcist som Korns plejer at lyde – måske bare lige lidt mere fængende end de har gjort længe. Især 'Chaos Lives In Everything', 'Bleeding Out' og 'Kill Mercy Within' er heldigt sluppet fra, og væsentligt heldigere end det noget kedelige singleudspil 'Narcissistic Cannibal' og 'Way Too Far', som man sagtens kunne have været foruden, så albummet er derfor kvalitetsmæssigt lidt ujævnt - men det er nu også de færreste plader, der kun har hits.
Om dette elektroniske eksperiment, som 'Path Of Totality' er, kommer til at markere en ny begyndelse for Korn, eller om det blot ender på hylden som et mislykket forsøg, må tiden vise. Spændende bliver det i hvert fald at se, i hvor høj grad Korn får denne nye sound med på scenen. Får Korn ikke det, skal albummet regnes som det sidste - et fejlslagent eksperiment, men derfor skal bandet stadig roses for at have avlet en ret vellykket electronica/metalcyborg.