10 hurtige: Lars Kramhøft

52995440_104932090663238_7349725303100407808_o
THe clash
Nine inch
Grave Pleasures
Slipknot
cattle_decapitation_-_the_anthropocene_extinction_-_artwork

For nogle uger siden udgav Lars Kramhøft tegneserien 'Noget frygteligt er altid lige ved at ske', og vi bragte samtidig et interview om værket. Nu går vi rent ind på musikken, uden tegneserien. Her er 10 hurtige til en metalglad tegner.

Forfatter

Hvad er dit første minde med heavy metal?
Jeg har brudt min hjerne med at komme i tanke om, om der virkelig ikke er et minde, der ligger længere tilbage, men jeg tror det må være Korns 'Follow the Leader' fra 1998, som jeg må indrømme, jeg købte uden at ane, hvordan det lød. Jeg læste tegneserien 'Spawn' den gang, og coveret var tegnet af de samme tegnere, Todd Mcfarlane og Greg Capullo, som jeg dyrkede fanatisk, og derfor gik jeg ud fra, at albummet også måtte være fedt! Det blev så min introduktion til metal, og jeg var solgt. Det var forresten den tredje cd, jeg nogensinde købte. 


Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Det bliver Slipknot, selvom der er et par andre kandidater også. Jeg opdagede Slipknot omkring 1999-2000 og husker stadig, hvordan åbningsnummeret på det første album ramte mig som en damptromle. Jeg har været på pletten, hver gang de har udgivet et album lige siden. Først købte jeg dem på cd, nu er det på lp.  Jeg elsker, elsker, elsker Corey Taylors tekster og vokal, James Root og Mick Thomsons guitarer, ja, hele pakken. Jeg nåede lige at se dem spille i Royal Arena den sidste gang, de var forbi Danmark, og inden karantænen lukkede landet, og selvom det er blevet en kæmpestor, velsmurt underholdningsmaskine, siden de startede (og lyden desværre var temmelig ringe, skam jer, Royal Arena!), synes jeg, de har formået at holde fast i deres egen sound og den samme energi. Jeg synes, deres enorme success er meget velfortjent.


Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Det bliver en alkoholfri øl for mit vedkommende, men Travis Ryan fra Cattle Decapitation virker som en vildt cool, sympatisk og nede på jorden fyr. Jeg elsker hans tekster og kunne godt tænke mig at snakke med ham om hans misantropiske menneskesyn. Hvis man kunne invitere nogen, der ikke lever længere, må jeg også indrømme, at jeg virkelig, virkelig godt gad David Bowie. Mage til kreativ naturkraft skal man lede længe efter. En dybt fascinerende person.

Hvad er dine fem yndlingsplader?
Det her spørgsmål har voldt mig mange flere kvaler, end det burde, for kun fem?! Nå, men jeg er endt med at vælge fem ret forskellige plader som repræsenterer min smag:

Cattle Decapitation: 'The Antropocene Extinction'
Slipknot: 'S/T'
Nine Inch Nails: 'The Fragile'
Grave Pleasures: 'Motherblood'
The Clash: 'S/T'.

Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Det er jo helt urimeligt kun at måtte vælge en, men det bliver nok Slipknot i KB Hallen i 2008 sammen med en af mine bedste venner. Vi boede begge i Jylland dengang og tog turen over for at se vores helte. Selvom 'All Hope Is Gone', som de turnerede med på det tidspunkt, er deres svageste album, gav de en sublim koncert. Jeg husker stadig at spontankramme en vildt fremmed dude i publikum lige efter 'Spit It Out', fordi det bare var så fedt, og begejstringen bare måtte ud. Og hvis jeg så må snige et par mere med, så vil jeg også fremhæve Nine Inch Nails i forum i 2014, Peter Murphy og David Haskins i Vega i 2018, Mndless Selfindulgence og The Damned, begge i Pumpehuset i henholdvis 2013 og 2014. Men jeg vil også sige, at mange af de bedste koncertoplevelser, jeg har haft, tit har været mindre bands på små spillesteder som Ungdomshuset og Pumpehuset hvor energien og nærværet er helt anderledes end på de store spillesteder. Så er det ikke altid, det behøver være et stort band med et kæmpe bagkatalog. Jeg vil bl.a. fremhæve Night Fevers koncert på Pumpehuset i 2018 (sammen med Career Suicide, The War Goes On og Noise Family). Jeg havde helt ondt af Career Suicide, som egentlig var hovednavnet, da de skulle på efter Night Fever, for Night Fever gav den 110 %, og det var nærmest umuligt at overgå.

Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Det lyder, som om jeg fedter, men jeg bruger faktisk Devilution, haha. Nogle gange Sort Søndag. Og ellers bare, hvad venner og bekendte anbefaler nu og da.

Hvilket band er din guilty pleasure?
Jeg tror ikke på guilty pleasures – afhængig af hvilke miljøer man kommer i, er der uden tvivl folk, der vil rynke på næsen af alt, hvad jeg kan lide. See if I care. Man kan lide, hvad man kan lide.

Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Egentlig mest bare, at alle heavyfans er nogle hyggelige typer, der drikker en masse bajere. Det er vel ikke engang rigtig en fordom.

Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Jeg er ikke som sådan del af noget miljø, men i forhold til at være tegneserieforfatter oplever jeg generelt, at heavymiljøet er ret positivt stemt og også tit interesseret i det, jeg laver. Jeg kan godt lide den der uprætentiøse mentalitet og åbenheden over for det alternative. Shouts til Ole i Mephisto, som også sælger flere af mine titler nede i sin lille biks på Vesterbro.

Hvorfor er du heavyfan?
Jeg tænker ikke på mig selv som decideret heavy-fan. Jeg synes nok bare, det er rock 'n' roll, hvis det er fedt – og som min ven Peter Sandorf fra Hola Ghost siger: "Hvis det ikke er fedt, er det ikke rock 'n'roll!"