10 hurtige til Mårten Hagström

Meshuggahs guitarist Mårten Hagström hylder især Metallica, men afslører også, at han godt kunne tænke sig at spille bas for Robyn.

1. Dine alletiders fem favorit albums?
– Det spørgsmål burde man jo have rede svar på, da jeg har fået det før, for det er så djævelsk svært at svare på... Jeg tror jeg siger 'Master of Puppets', da det har været en kæmpe milepæl for metallen, 'Moving Pictures' med Rush hørte jeg meget som ung - en af de bedste plader jeg har hørt, er 'California' med Mr. Bungle og for tiden lytter jeg til en britisk, elektronisk popdame der hedder Imogen Heap, og til sidst kan vi tage... det kan jo være hvilken som helst plade, men jeg vælger "Go Plastic" med Squarepusher. Jo, og så en ekstra, som jeg mener ikke er blevet anderkendt efter fortjeneste, nemlig, 'Morning Star' med Entombed.

2. Hvilket nummer ville du have dræbt for selv at have skrevet?
– Hvis jeg skal vælge fra hvad der har været min største inspiration fra da jeg var lille, må det være 'The Thing That Should Not Be' med Metallica.

3. Dit yndlingsnummer?
– Det ændrer sig jo med årene, men taler vi om i dag, så må det blive noget fra hende popdamen, jeg talte om, eller 'The Holy Filament' fra 'California', som vi også snakkede om.

4. Dit favoritband gennem tiderne?
– Mr. Bungle må det vel være, for dem har jeg snakket meget om, men der findes så mange gode bands, der står ved, hvad de gør. Mr. Bungle er et godt eksempel, for de laver musik med en varme og glimt i øjet, uden at det bliver til ha-ha-humor, og det gør det så djævelsk godt.

5. Din bedste koncertoplevelse nogensinde?
– Den er let: Metallicas koncert i '86, som blev den sidste koncert de spillede med Cliff Burton. De var lige udkommet med 'Master of Puppets' og var dengang stadig et undergrundsband, som jeg havde fulgt i flere år. Koncerten var i Stockholm, og det var første gang jeg var taget afsted på en sådan tur for at se et band - Stockholm ligger cirka syv timer fra min hjemby - og line-uppen var heller ikke dårlig, det var nemlig Anthrax som jeg også var fan af, der også spillede fantastisk. Det var så sørgeligt, at Burton døde natten efter koncerten (på vej til København i en trafikulykke i Kronoberg Län, - red.), men alle jeg har snakket med, der var til den koncert, siger, at den var noget ganske magisk.

6. Hvilket band ville du allerhelst være med i?
– Robyn, tror jeg, hun har ingen guitarist, vel, hehe? Ellers bare ét af mine favoritbands.

7. Har du et før-scenen ritual?
– Nej ikke længere. Vi havde det før i tiden, mere som en parodi på andre bands, der havde det. Men nu står vi bare og hænger sammen fem minutter før og snakker lidt om lyden osv.

8. Det bedste ved at være metalmusiker?
– Det er, at det ikke er så skide højtideligt. Metalverdenen er et ret rart og hyggeligt miljø at være i - man tager bare en sort t-shirt på og hænger ud. Er man andre steder i verden og i forbindelse med andre genrer, går de meget op i hvem man er. Prøv eksempelvis at forestille dig en Wacken for hip hoppere: 45 hip hop-bands backstage tror jeg ikke ville kunne enes. Man kan sige at der findes en form for forbrødring i metallen, for der er ikke så stor forskel på ham, bagerst, og ham på scenen, og det er en god ting.

9. Hvad er det værste ved metallen så?
– Det værste er, at den ser sig som en outsiderkultur, men det synes jeg ikke det er. Ser man på en popbegivenhed, kan man se folk i kostumer osv., men ser man på en metalkoncert er der jo ikke særlig stor variation i, hvordan folk ser ud. Metalfans kan tro at de står i opposition til det etablerede, men de er oftest nogle af de mest konforme. Rammen er snævrere for hvordan man kan være, og det er en sjov bagside af forbrødringen.

10. Dine og bandets nærmeste fremtidsplaner?
– Når sommerfestivallerne er slut, skal vi i gang med at lave musikken til en ny plade, som forhåbentlig kommer i løbet af første halvår 2011.