Breaking Banger News

Breaking Banger News
Judas Priest og Rob Halford har fundet sammen igen - og fejrer 30 års jubilæum næste år med stor turné! Det måtte ligesom ske – og tusind tak for det, Kære Rockgud: heavy metallens gudfædre Judas Priest har atter fundet sammen med deres gamle frontmand Rob Halford! The Mighty Priest fejrer 30 års jubilæum næste år, og derfor er en gigantisk verdens turné på tegnebrædtet til år 2004.

De to parter skiltes efter den succesrige plade og tour ”Painkiller” i '91 (note: Priests ”Painkiller” koncert i KB Hallen, hvor Annihilator og en ny monster metal act ved navn Pantera udgjorde en sprudlende support, hører til en af de helt store koncert klassikere i dét ti år, yaaaaw!). Rob Halford ønskede dengang at lave en solo plade, men da de andre band medlemmer var imod det projekt gik Rob bare sin egen vej, som siden bl.a. har inkluderet det Pantera-inspirerede midt-90’er band Fight og senest det true metalliske band Halford.

Resten af Judas Priest medlemmerne kom sensationelt godt tilbage sammen med den nye sanger Tim ”Ripper” Owens og en udmærket plade i ”Jugulator” i '97 samt en monster koncert i Vega, men denne konstellation gik noget kold, sidste år, efter at albummet "Demolition" havde skuffet. Nu er Judas Priest så tilbage i deres helt rette element og vi håber bestemt at kunne være med til at fejre 30 års jubilæumet her i Danmark! :o)