Copenhell 2020 - en erfaringsbaseret festival

JudasPriestCopenhell2011_E2P7142

I en smuk blanding af vrangforestillinger og erfaring forsøger fotografen her at give sit bud på, hvordan en stribe gengangerkoncerter ville være spændt af på Copenhell 2020.

Dato
18-06-2020
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Ved at defilere forbi små 5000 koncerter får man en rimelig forståelse for hvad man kan forvente til en given koncert. Har man eventuelt set et band live 5-10-20-30 gange begynder man med rimelig sikkerhed at kunne forudsige hvad der vil ske i løbet af en koncert.

Bersærk

Jysk hedningemetal. Alle bøverter fra heden vil stå og heppe på sangene om gamle dage, alle med sans for tung rock vil rocke med. Bersærk er på Copenhell virkelig et band i sit rette element. Hvis de dog bare forstod, at de skulle følge op på den tilbagevendende Copenhell-succes. Det er bizart at se et band – igen og igen – få SÅ lidt ud af så gode koncerter, på landets vigtigste festival. I sig selv siger det ikke alverden om koncerten, og de ville sikkert igen spille en mesterlig koncert, som alle ville tale om i 2-5 timer.

Karakter: 3/5

D-A-D

"Skulle vi give danskerne fri fra os? Og så tænkte vi 'det er vist nu Gud taler, og så tager vi det sabbatår'".
- Jesper Binzer, 2020

Karakter: 3/5

Down

Den eneste supergruppe, der er bare en smule super. Jeg kan ikke blive enig med mig selv, om de bør spille sen eftermiddag, lige der, hvor alt i en topper, eller om de er bedre egnet som stenet encore klokken sent. Lyden er lettilgængelig, men udtrykket heldigvis så smadret, at ikke alle vil samles på samme tid, for at høre ham fra Pantera sige noget om farver.

Karakter: 4/5

Gojira

Vi har flere gange udnævnt Gojira til en kommende gigant. Deres kombination af stærke udgivelser og overbevisende koncerter ligger til grund for dette. Det er dog som om, der lige mangler det sidste – deres sorte album, deres 'The Satanist'. Så nu, på noget i stil med tiende år, flatliner Gojira lige under de rigtige hovednavne. Med det sagt: det virker stærkt usandsynligt at de ikke, igen, ville demonstrere overfor Copenhellpublikummet, at deres tekniske brutalitet er værd at lytte til.

Karakter: 4/5

Iron Maiden

De kan være magiske, de BØR være magiske, desværre klæder festivaler ikke Iron Maiden, og oplevelsen bliver derfor langt fra så god, som den burde være. Hvad er årsagen til dette? Posere, weekendkrigere, alle dem der blot vil se giraffen, uden rigtigt at kende bandet, eller måske slet ikke kan lide metal. Nixen bixen Karen Blixen, Iron Maiden er et band der skal ses på egne præmisser, omgivet af fans i et stopfyldt Royal Arena. Copenhell-publikummet fortjener dem ikke.

Karakter: 2/5

Judas Priest

På forunderlig vis falder Judas Priest aldrig rigtigt igennem på festivaler. De har det rette mix af genkendelighed, troværdighed og sange egnet til fællessang. Nå ja, det hjælper jo også på det hele, at de er essensen af alt, der er godt ved traditionel heavy metal. Dog er det vigtigt, at de totalt ignorerer den seneste vederstyggelighed af en plade.

Karakter: 4/5

Mercyful Fate, udtrykt ved King Diamond

Den nødvendige booking. Desværre skulle de også have spillet på andre festivaler denne sommer. Havde det lykkedes for Copenhell at få denne eksklusivt ville jeg have været i stand til at love at Devilution aldrig igen ville påpege fraværet af unikke oplevelser på Copenhell. Men…nu skulle det være endt som en koncert i en lang række af mange, og det for et publikum der – som jeg selv indrømmet – ikke rigtigt ville være i stand til at sætte pris på hvad vi så. At dømme efter Copenhells King Diamond koncerter ville dette være endt…middelmådigt.

Karakter: 3/5

Korn

Classic rock for de unge på 40. På besynderligvis har Korn ikke udviklet sig til et trafikuheld, der udspiller sig i slowmotion. Trods det, at de var numetallens giganter, har Korn aldrig været specielt seje, derfor ældes de på sin vis mere yndefuldt end de fleste samtidige genrefæller. Når Korn ovenikøbet har en relativt unik lyd, et godt melodiøre og ikke mindst en enorm liveerfaring ender vi der, hvor det formentlig var blevet en af Copenhells store, reelt samlende, oplevelser.

Karakter: 5/5

Mastodon

Dette band har udviklet sig til en katastrofe. Alt ved dem bliver værre og værre. Fra at have lavet reel original musik og spillet intense koncerter på de små scener, er der sket det uheldige at nogen har bildt Mastodon ind, at de skal forsøge at lave episk stadionprog. Det skal de ikke. Alt, de har lavet i +10 år, har været det argeste lort, og det er svært at vurdere om pladerne eller koncerterne har været værst. At eneste lyspunkt ved deres sidste koncert i Vega var Neurosis' forsanger, siger fucking alt. Ingen i bandet kan tilnærmelsesvist synge, så det var nærmest et renselsesritual, da Scott Kelly kom på scenen.

OG TROY SANDERS SKYLDER MIG STADIG 40 KRONER FOR EN ØL!

Karakter: 0/5

Meshuggah

Hvis blot de spiller i mørke, for de få, nærmer dette sig en transcendental oplevelse. Det totale sansebombardement med komplekse rytmer udført i et orgie af lys og video.

Karakter: 5/5

Of Mice and Men

Jeg har INGEN som helst indtryk af Of Mice and Men. Jeg aner ikke hvordan de lyder, jeg ved end ikke rigtigt hvilken genre de spiller. At jeg har set dem et par gange, uden det har sat sig spor, siger vist alt. I det mindste er der vist ikke længere aktive voldtægtsudøvere med i bandet for tiden.

Karakter: 1/5

Opeth

Verdens værste festivalorkester. Mikael Åkerfelts særegne personlighed egner sig ikke til at være under åben himmel. Deres lyd er for sart til pludselige vindstød og størstedelen af publikum fatter alligevel ikke hvad der foregår. Ingen går glip af noget ved at Opeth ikke spiller på Copenhell i år.

Karakter: 2/5

Orm

Det skulle have været den perfekte storm. Sidste års danske metalband, Orm, burde i disse dage have vist alle hvordan man laver begavet metal; og vinder. I stedet sidder de på en fjern, gold ø og forbereder efterårets teaterkoncert. Nuvel, næste år må blive året, hvor Orm viser andre end parnasset, hvorfor de er en vigtig del af dansk metals fremtid.

Karakter: 5/5

Redwood Hill

Hvem har rekorden i flest Copenhellkoncerter? Redwood Hill. Er der en grund til det? Ikke, hvis du spørger mig. Det er lige-lige-ved-og-næsten moderne black med en stærk æstetik (= meget røg), men derudover…jeg mangler lige det sidste. Point for at fortsætte med at klø på, i ingenmandslandet mainstream-elitær-undergrundsblack, men der skal ske noget hvis Redwood Hill skal tjene andre formål end sig selv.

Karakter: 2/5