Devilution præsenterer: Caustic + Empire Drowns

Devilution præsenterer: Caustic + Empire Drowns

Caustic er tilbage fra de døde og giver sammen med Empire Drowns en lektion i dyster metal.

Kunstner
Titel
Empire Drowns + The Absent
Spillested
Dato
27-10-2012
Genre

Caustic er Danmarks ukronede doom/death-konger fra Esbjerg. De debuterede helt tilbage i 1991 og spillede sidste år en comeback-koncert i Esbjerg efter at have været opløst i næsten 15 år.

Der har været stor efterspørgsel efter Caustic-koncerter efter gendannelsen, og nu er muligheden der endelig for de mange doom/death-fans, der ikke nåede at se bandet spille live i halvfemserne. Line-up'en består bl.a. af ex-medlemmer af Illdisposed.

Med som special guest er København-baserede Empire Drowns, der spiller doom/goth metal og består af tidligere medlemmer af Aurora, Decorate. Decorate, Urkraft, Withering Surface, Thorium og POV Secondhand.

Gruppen debuterede i 2011 med en selvbetitlet ep, der har fået gode anmeldelser i både ud- og indland og bl.a. har åbnet for koncerter med blandt andre med Blazing Eternity og ikke mindst Saturnus på Beta.

Opvarmningen bliver denne aften The Absent fra Helsinge, der spiller melodisk dødsmetal.

Før, under og efter koncerterne vil der være Devilution-dj's bag pulten, som vil svine dine øregange til med blandet tråd fra ind- og udland.

Vil du med? vi udlodder 2x2 billetter blandt alle der kan svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvornår omtalte Devilution sidst Empire Drowns?

Svaret skal sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest torsdag den 25. oktober kl. 12.00, hvorefter vinderne vil blive udtrukket. Mailens emne skal være "Caustic".

HUSK, AT DU SKAL VÆRE OPRETTET SOM BRUGER FOR AT DELTAGE!

OBS! Husk at skrive dit fulde navn samt telefonnummer i mailen, så vi kan få fat på dig, hvis du vinder.