House of Franco #134

Populær
House of Franco #134

Amagerkrigsguden anmelder denne gang 'The Punk Singer', dokumentaren om feministikonet Kathleen Hanna fra Bikini Kill.

Titel
The Punk Singer
Genre

Hvis man har dyrket alternativ rock i 90'erne, må de fleste ha' stødt på begrebet riot grrrl'. Ellers har man godt nok sovet i timen eller boet i Nordkorea. Bølgen af aggressive kønspolitiske pigebands startede cirka samtidig med, at grungescenen i Seattle eksploderede. Musikalsk befandt mange af disse grupper sig et sted mellem punk, indie og hård rock. Jeg var i de tidlige 90ere stor fan af Babes In Toyland, L7 og Seven Year Bitch. Sidstnævnte - som var mest kendt for 'Dead Men Don't Rape'-singlen - interviewede jeg, da de besøgte Barbue. Jeg fik aldrig rigtigt tjekket Bikini Kill ordentlig ud, skønt de var et af de mest politiske og seriøse bands på riot grrrl-scenen. Men heldigvis viser Cinemateket 'The Punk Singer' den 8. marts til Musikfilm Festivalen.

Dokumentaren følger Kathleen Hanna fra hun lavede spoken word i forfatteren Kathy Ackers workshop og startede sit undergrundsblad 'Riot Grrrl'. I 1990 dannede hun og andre piger punkbandet Bikini Kill i Olympia, Washington sammen med en enkelt fyr. Året efter udsendte de deres første ep, 'Revolution Girl Style Now', og blev hurtigt et af de mest fremtrædende bands på riot grrrl-scenen. I filmens mange koncertklip opdrager den meget energiske sanger på de mandlige publikummer, der ikke kan finde ud af, at opføre sig ordentligt. 'Girls to front, boys in the back!'. Hvad der straks blev et slogan for Bikini Kill, der var dødtræt af sexistiske mænd på rockscenen og i det amerikanske samfund generelt.

Hanna blev et stort feministikon på rockscenen, som mange piger så op til. En af hendes største støtter og bedste venner var en ung Kurt Cobain, om hvem hun sagde og spraymalede på en væg: "Kurt smells like teen spirit!" - hvad der jo som bekendt blev Nirvanas største hit. Bikini Kill blev opløst i 1997, hvorefter hun sang i mere elektroniske bands som Le Tigre og Julie Ruin. Men hun var senere nødt til at nedtone sine aktiviteter pga. sygdom.

'The Punk Singer' er en dybt fascinerende portræt af en kompromisløs rebel, som var træt af pis og startede sit eget korstog for kvinders rettigheder via beskidt rå punkrock og hardcore. Der er selvfølgelig en masse kønspolitisk agitation, men det ender aldrig helt i kedelig politisk korrekt prædiken. Der er flere interessante historier, som da hun arbejdede som stripper, samtidig med at hun startede Bikini Bill. Hun blev gift i 2006 med Adam Horovitz fra Beastie Boys, der på rapbandets tidlige plader kørte en ret sexistisk stil. Hun insisterede dog på, at der kun måtte interviewes kvinder i filmen, bortset fra Horovitz.

Dokumentaren er vellavet og heldigvis fyldt med mange liveoptagelser. Det er tit et problem med mange musikdokuer, at det meste ender i en masse mere eller mindre uinteressante talking heads, der skamroser hovedpersonen som f.eks. i Lemmy-filmen. Kim Gordon fra Sonic Youth og Joan Jett er nogle af de mere kendte rockpersonligheder, som medvirker. Filmen, der selvfølgelig bliver vist på Kvindernes Internationale Kampdag, er 100 % godkendt af undertegnede. Af andre beslægtede riot grrrl-bands fra 90'erne kan nævnes Bratmobile, Dickless og Huggy Bear.

Til orientering har jeg inviteret Anna fra den københavnske pigepunkduo Orphans til at komme forbi mit radioshow på Christianshavns Radio 98,9FM søndag den 2. marts og fortælle om riot grrrl-fænomenet samt spille en masse musik fra denne scene.