House of Franco #199

House of Franco #199

Jens har haft en travl uge med koncerter med blandt andet Total Control, Iceage, Peter Peter Ex-Bleeder, Kamp og Protomartyr.

Forfatter

Ugen startede i Mayhem med debutkoncerten med Kamp, som består af medlemmer fra Reverie, Værket og Slægt. Jeg har hørt deres sang ’Heavy Metal Holocaust’ på nettet og set et lille sæt i deres øver i Flintholm-bunkeren. Deres New Wave Of British Heavy Metal har fået lidt ekstra speed metal i popoen siden dengang. En meget energisk trio, som jeg forventer store ting fra i fremtiden. Vi fik endda ’Heavy Metal Holocaust’ to gange. Bagefter gik franske Asphalt på, som jeg intet kendte til. Fremragende garagepunk i sydstatsstilen, der lød som et mere melankolsk Hex Dispenders. Vokalen vekslede mellen en mandlig og en kvindelig sanger, og det virkede som en drøm. Vive La France!
 
Om tirsdagen var der stor rift efter billetter til Peter Peters Ex-Bleeder-projekt i Christianshavns Beboerhus, men jeg fik mig fusket ind i sidste øjeblik og fik en plads foran på dette lille spillested og værtshus. Peter Peter & Co. lagde ud med to Sods-numre fra ’Under en sort sol’, blandt andet ’Marble Station’. Senere fik vi en forrygende version af Bleeder-nummeret ’Knucklehead’. Der var medlemmer fra både Iceage og Reverie i lineuppen, blandt andet Adam Kjær Nielsen på trommer, som dagen før havde debuteret som sanger/bassist i Kamp. Bandet havde kun øvet to gange før showet, men det gav det hele en dejlig spontanitet. 35 minutter i himlen for os knap 50 mennesker, som var til stede i bygningen, hvor jeg hver søndag i ni år har lavet Virus Radio.
 
Torsdag var amerikanske Protomartyr forbi Loppen. Dem har jeg hørt utroligt meget positivt om. De har blandt andet spillet til Gonerfest i Memphis, og det er altid en god ting. Jeg blev ikke skuffet af deres The Fall møder Gang Of Four-postpunk, det var simpelthen genialt. Deres sanger mindede mig en del om Mark E. Smith med sin atypiske rockstjerneadfærd. Opvarmningsbandet Meat Wave var en mindre heldig hybrid af post-hardcore og grunge. Før koncerten havde jeg desværre læst, at min gamle rockhelt Phil "Philthy Animal" Taylor lige var død, kun 61 år gammel. Fredag aften var der så gravøl til ære for den gamle Motörhead-trommeslager i en vens cykelværksted på Vesterbro. Vi var så ikke klar over, at der samtidig skete et forfærdeligt terrorangreb til en Eagles of Death Metal-koncert i Paris med over 100 dræbte. R.I.P.
 
Samme fredag var der (udsolgt) koncert i Jazzhouse med Total Control, Iceage og Lower. Jeg valgte i stedet at gå til ekstrakoncerten om søndagen i Mayhem, hvor jeg aldrig før har set så mange mennesker, men det lykkedes da at komme ind på spillestedet på Ragnhildgade 1, som også huser min filmklub Virus Bio. Lower syntes at være blevet en kende mere mellow, siden sidst jeg så dem, mens Iceage gav den fuld skrue med et veloplagt sæt, der flere gange sendte det unge publikum i en slags moshpit. Folk kan mene om Iceage, hvad de vil, jeg har været kæmpefan fra starten, og deres koncerter bliver bare bedre og bedre.
 
Australske Total Control er et af mine favoritbands de senere år, og jeg har haft begge deres album på mine top 5-lister over udenlandske udgivelser i Devilution. Årets koncert! Folk, som havde oplevet dem to dage før i Jazzhouse, sagde, at Melbourne-bandet var endnu bedre i Mayhem. Total Control spiller en unik slags electropunk, der ligger et sted mellem New Order og Jay Reatard. Jeg havde egentlig regnet med, at Destruction Unit på Loppen for cirka en måned siden ville blive årets bedste koncert, som deres shows plejer at være, når de er forbi Danmark, men det blev altså Total Control. Alle bands havde i øvrigt fantastisk lyd. Vild afslutning på en meget mærkelig og tragisk uge. Men... YOU CAN’T STOP ROCK’N’ROLL!