10 hurtige til en heavynørd
Populær
Updated
Motörheads Mikkey Dee elsker alt fra punk til kammermusik, men Deep Purple, Thin Lizzy og Rush er blandt rockfavoritterne. 1. Dine alletiders fem favorit albums?
"Deep Purple – Made in Japan
Thin Lizzy – Live and Dangerous
Rainbow – Live (In Munich 1977??)
Rush – Exit… Stage Left
Journey - Captured"
2. Hvilket nummer ville du have dræbt for selv at have skrevet?
”Ahhh! Det ved jeg sgu ikke. Sådan tænker jeg ikke. Der er SÅ mange gode sange at vælge imellem. Hvis det var mig, der havde skrevet nummeret, havde det måske lydt på en anden måde, så nej, jeg er fint tilfreds med de numre, jeg selv skriver. Det er også en lidt egoistisk tankegang gerne at ville have skrevet en andens musikers mesterstykke.”
3. Din favoritmusiker gennem tiderne?
”Igen. Der er for mange. Jeg kunne nævne 100… Måske ikke 100, men så i hvert fald 50. Musik er ligesom mad for mig. Jeg elsker pizza, jeg elsker hamburgers, jeg elsker steaks, jeg elsker pasta! Men jeg kan ikke æde pasta hver dag! Jeg lytter heller ikke kun til hard rock og heavy. Jeg lytter til alt fra klassisk kammermusik, fusion/soul til punk rock. Du ved, alt, der rører mig. Den anden dag i Berlin var jeg til koncert med et Count Basie-agtigt swingjazz-band! Med andre ord: alt!"
"Derfor kan jeg ikke nævne én musiker… Hvis du presser mig vil jeg dog sige Ian Paice (Deep Purple), Brian Downey (Thin Lizzy), Neil Peart (Rush), Steve Smith (Journey), Cozy Powell (Rainbow, Sabbath m.fl.). The list goes on!”
4. Dit favoritband gennem tiderne?
”Den kan jeg nok godt. Det må være Deep Purple. Det band har betydet mere for mig end nogen andre. Purple var årsagen til, at jeg begyndte at spille trommer. Ian Paice er det store idol. Selvom der også var John Bonham og Zeppelin, da jeg voksede op. Jeg var mest til Purple.”
5. Din bedste koncertoplevelse nogensinde?
”Igen: Jeg kan ikke nævne én bestemt koncert. Men jeg må sige Deep Purple igen. Jeg så dem i ’71, og ’73 eller ’74, så jeg har kun været syv-ti år gammel. Det var mere en oplevelse i sig selv. Den første var med det gamle band, og den anden var med Coverdale og Glenn Hughes, så jeg er sikker på, at begge koncerter har været suveræne.”
"Og alle de Thin Lizzy-shows, jeg overværede, da jeg voksede op. Det har været en enorm oplevelse. Blue Öyster Cult i ’76 eller ’78, jeg kan ikke huske årstallet. Rush! De er afsindigt fede live. Jeg husker, at det var på Hammersmith.”
6. Hvilket band vil du allerhelst selv turnere med?
”Det ved jeg sgu' ikke. Alle turneer er fede på hver sin måde. Vi har fx lige turneret i England med Joan Jett og Alice Cooper. Fantastisk, perfekt! På papir så det måske en anelse underligt ud, men det var sgu' fedt! Men jeg kan også fremhæve touren med Sepultura. Super-hårdt line-up! Anthrax, Iron Maiden, Dio, David Bowie! You name it! Purple, Thin Lizzy, vi har turneret med så mange fantastiske navne, at jeg ikke kan fremhæve en tour mere end en anden. Hver tour er noget specielt, og det interessante er at optræde for forskellige fans fra gang til gang. Vi kommer godt ud af det med de fleste bands, vi turnerer med."
"For mig ligger udfordringen i, at vinde nye fans hjem, og her vil jeg fremhæve, da vi spillede på Montreux Jazz Festival i sommer med Black Sabbath, Her vil jeg sige, at der var publikum sådan 50/50-fordelt efter, hvem der kunne lide os og hvem der aldrig havde hørt os før. Men inden showet var ovre, gik alle helt amok. Det er på sådanne tidspunkter, man ved, at man har udrettet noget stort eller klaret en udfordring.”
7. Det vigtigste før-scenen ritual for dig & bandet?
”Nej, ikke rigtigt… Vi varmer lidt op, og forsøger at slappe af. Ikke noget specielt.”
8. Det bedste ved at være i et band som dit?
”Det er, at jeg har to perfekte familier. Jeg har en hjemme i Sverige med børn og det hele, og så har jeg dén her. Det fungerer perfekt. Jeg har spillet i band hele mit liv, så jeg ved ikke, hvordan det ville være pludselig at vågne op og ikke være i et band. Det er pissesjovt at spille med Lem og Phil, vi har det altid skægt, når vi er på tour."
"Når jeg er hjemme bliver jeg sommetider rastløs, og vil på tour, og når vi har været på tour for længe er det omvendt. Men det at rejse over alle kontinenter, i alle byer og møde sindssygt mange nye mennesker, det er sgu også fedt. Det meste af tiden gør man jo også en god ting: får folk til at smile, more sig og have det fedt!”
9. Det mest irriterende ved at være i et band som dit?
”Det må være rejseriet. Sjovt, som det for det meste er, kan det også være irriterende. Det er ikke så meget tourbussen, men det at flyve efter 9/11, det er sgu' ikke så fedt. Den konstante venten og flytten rundt i lufthavnen, det bliver nok dét, der en dag gør, at jeg siger: ’Fuck it! Jeg kan ikke mere!’ Det er blevet så irriterende. Jeg vil også nævne det, at være væk hjemmefra, men igen: de positive sider opvejer de negative.”
10. Dine og bandets nærmeste fremtidsplaner?
”Vi har 10 shows tilbage – eller ni efter dette (Vega 4.12 - Red.), og så tager vi naturligvis en julepause. I midten af januar tager Phil og jeg til LA og begynder at arbejde på det nye album i et par måneder. Derefter skal vi turnere i Sydamerika i april/maj, mener jeg. Og så kommer vi tilbage til Europa for at spille festivaler i juni/juli/august, og så USA og Canada i september/oktober. Når det nye album så er udkommet engang i september, så tager vi på den sædvanlige store Europa-tour for at bakke dét op i november/december igen.”
"Deep Purple – Made in Japan
Thin Lizzy – Live and Dangerous
Rainbow – Live (In Munich 1977??)
Rush – Exit… Stage Left
Journey - Captured"
2. Hvilket nummer ville du have dræbt for selv at have skrevet?
”Ahhh! Det ved jeg sgu ikke. Sådan tænker jeg ikke. Der er SÅ mange gode sange at vælge imellem. Hvis det var mig, der havde skrevet nummeret, havde det måske lydt på en anden måde, så nej, jeg er fint tilfreds med de numre, jeg selv skriver. Det er også en lidt egoistisk tankegang gerne at ville have skrevet en andens musikers mesterstykke.”
3. Din favoritmusiker gennem tiderne?
”Igen. Der er for mange. Jeg kunne nævne 100… Måske ikke 100, men så i hvert fald 50. Musik er ligesom mad for mig. Jeg elsker pizza, jeg elsker hamburgers, jeg elsker steaks, jeg elsker pasta! Men jeg kan ikke æde pasta hver dag! Jeg lytter heller ikke kun til hard rock og heavy. Jeg lytter til alt fra klassisk kammermusik, fusion/soul til punk rock. Du ved, alt, der rører mig. Den anden dag i Berlin var jeg til koncert med et Count Basie-agtigt swingjazz-band! Med andre ord: alt!"
"Derfor kan jeg ikke nævne én musiker… Hvis du presser mig vil jeg dog sige Ian Paice (Deep Purple), Brian Downey (Thin Lizzy), Neil Peart (Rush), Steve Smith (Journey), Cozy Powell (Rainbow, Sabbath m.fl.). The list goes on!”
4. Dit favoritband gennem tiderne?
”Den kan jeg nok godt. Det må være Deep Purple. Det band har betydet mere for mig end nogen andre. Purple var årsagen til, at jeg begyndte at spille trommer. Ian Paice er det store idol. Selvom der også var John Bonham og Zeppelin, da jeg voksede op. Jeg var mest til Purple.”
5. Din bedste koncertoplevelse nogensinde?
”Igen: Jeg kan ikke nævne én bestemt koncert. Men jeg må sige Deep Purple igen. Jeg så dem i ’71, og ’73 eller ’74, så jeg har kun været syv-ti år gammel. Det var mere en oplevelse i sig selv. Den første var med det gamle band, og den anden var med Coverdale og Glenn Hughes, så jeg er sikker på, at begge koncerter har været suveræne.”
"Og alle de Thin Lizzy-shows, jeg overværede, da jeg voksede op. Det har været en enorm oplevelse. Blue Öyster Cult i ’76 eller ’78, jeg kan ikke huske årstallet. Rush! De er afsindigt fede live. Jeg husker, at det var på Hammersmith.”
6. Hvilket band vil du allerhelst selv turnere med?
”Det ved jeg sgu' ikke. Alle turneer er fede på hver sin måde. Vi har fx lige turneret i England med Joan Jett og Alice Cooper. Fantastisk, perfekt! På papir så det måske en anelse underligt ud, men det var sgu' fedt! Men jeg kan også fremhæve touren med Sepultura. Super-hårdt line-up! Anthrax, Iron Maiden, Dio, David Bowie! You name it! Purple, Thin Lizzy, vi har turneret med så mange fantastiske navne, at jeg ikke kan fremhæve en tour mere end en anden. Hver tour er noget specielt, og det interessante er at optræde for forskellige fans fra gang til gang. Vi kommer godt ud af det med de fleste bands, vi turnerer med."
"For mig ligger udfordringen i, at vinde nye fans hjem, og her vil jeg fremhæve, da vi spillede på Montreux Jazz Festival i sommer med Black Sabbath, Her vil jeg sige, at der var publikum sådan 50/50-fordelt efter, hvem der kunne lide os og hvem der aldrig havde hørt os før. Men inden showet var ovre, gik alle helt amok. Det er på sådanne tidspunkter, man ved, at man har udrettet noget stort eller klaret en udfordring.”
7. Det vigtigste før-scenen ritual for dig & bandet?
”Nej, ikke rigtigt… Vi varmer lidt op, og forsøger at slappe af. Ikke noget specielt.”
8. Det bedste ved at være i et band som dit?
”Det er, at jeg har to perfekte familier. Jeg har en hjemme i Sverige med børn og det hele, og så har jeg dén her. Det fungerer perfekt. Jeg har spillet i band hele mit liv, så jeg ved ikke, hvordan det ville være pludselig at vågne op og ikke være i et band. Det er pissesjovt at spille med Lem og Phil, vi har det altid skægt, når vi er på tour."
"Når jeg er hjemme bliver jeg sommetider rastløs, og vil på tour, og når vi har været på tour for længe er det omvendt. Men det at rejse over alle kontinenter, i alle byer og møde sindssygt mange nye mennesker, det er sgu også fedt. Det meste af tiden gør man jo også en god ting: får folk til at smile, more sig og have det fedt!”
9. Det mest irriterende ved at være i et band som dit?
”Det må være rejseriet. Sjovt, som det for det meste er, kan det også være irriterende. Det er ikke så meget tourbussen, men det at flyve efter 9/11, det er sgu' ikke så fedt. Den konstante venten og flytten rundt i lufthavnen, det bliver nok dét, der en dag gør, at jeg siger: ’Fuck it! Jeg kan ikke mere!’ Det er blevet så irriterende. Jeg vil også nævne det, at være væk hjemmefra, men igen: de positive sider opvejer de negative.”
10. Dine og bandets nærmeste fremtidsplaner?
”Vi har 10 shows tilbage – eller ni efter dette (Vega 4.12 - Red.), og så tager vi naturligvis en julepause. I midten af januar tager Phil og jeg til LA og begynder at arbejde på det nye album i et par måneder. Derefter skal vi turnere i Sydamerika i april/maj, mener jeg. Og så kommer vi tilbage til Europa for at spille festivaler i juni/juli/august, og så USA og Canada i september/oktober. Når det nye album så er udkommet engang i september, så tager vi på den sædvanlige store Europa-tour for at bakke dét op i november/december igen.”