House of Franco #48

I denne uges House of Franco skriver Jens om en af de "bøger" fra sidste år, som gjorde størst indtryk på ham. Jon Kristiansens "Metalion - The Slayer Mag Diaries".

Det er lidt oppe i tiden, at udgive telefonbogstykke bøger der indeholder en komplet samling af undergrunds kultzines som f.eks. 'Touch and Go: The Complete Hardcore Punk Zine 79-83'. Og heldigvis fik nogen den glimrende idé, at Slayer-zinet skulle ha' en deluxe treatment og udødeliggøres i denne flotte udgivelse på over 700 sider.

Første nummer af Jon "Metalion" Kristiansens lille norske zine udkom i 1985, efter at hans første zine, Live Wire, stoppede pga. dårlig økonomi. Volume 2 samme år havde fingeren på datidens thrash metal puls med interviews med bl.a. Destruction, Exodus, Bathory og Slayer. Bladet har til orientering ikke taget navnet fra Kerry King & Co., men fra en obskur horrorfilm fra 1982.

De to første numre var på norsk, men fra #3 & 4 (1986) er bladet engelsksproget. Det er også her, at det notoriske norske band, Mayhem, første gang nævnes i Slayer-zinet. Jon bliver hurtigt gode venner med Euronymous og den svenske sanger Dead, samt manden bag Burzum, Count Grishnackh aka Greven aka Varg Vikernes.


(Dead og Euronymous)

Det er disse venskaber som - for mig - er omdrejningspunktet for "Metalion - The Slayer Mag Diaries", og hvad der gør denne bogudgivelse til noget helt specielt. De fleste kender historien; Dead begår selvmord, Varg dræber Euronymous og pludselig er den norske black metal scene på forsiden af ikke bare norske men hele verdens tabloid-aviser.

Bogen er opdelt kronologisk mellem Jons erindringer samt alle volumes af Slayer-zinet, og hans meget personlige og frustrerede betragtninger omkring hans nære venner og deres bizarre handlinger giver "Metalion" et helt unik indblik i den norske black metal scene, som man ikke får i f.eks. "Lords of Chaos: The Bloody Rise of the Satanic Underground".

Jon er ikke et ekstremt eller voldeligt individ drevet af ego, satanisme eller sensationslyst, men bare en glad fanboy der elsker metal og drikke sig fuld med vennerne. Hans loyalitet er klart på Euronymous side, mens han samtidig prøver at ha et venskab med Varg, hvad der - meget forståeligt - næsten driver ham til vanvid. På et tidspunkt bliver han så træt af black metal-scenen, at han i nogle numre bandlyser den fra bladet, hvorefter han skriver om scenen i næste nummer.

De mange interviews i Slayer er meget forskellige for at sige det mildt; fra de dybt infantile til mere seriøse og politiske med engelske veganerbands som Napalm Death og Extreme Noise Terror, til højreorienterede/semi-racistiske udtaler fra bl.a. Satyricon. Jon har altid taget afstand til nazisme, men synes dog at alle har lov til at ytre sig på hver deres måde i hans zine. Tit dukker den elskede tegneserie figur Arne Babb op og spreder munterhed, blandt alle de ekstreme udtalelser.



Bladet er en utømmelig kilde for folk, som dyrker ultra obskur ekstrem metal fra 80’erne. Der er demo anmeldelser og interviews med bands fra Sydamerika og Australien, som jeg aldrig har hørt om. Jon har et helt specielt forhold til bands som Sadistik Exekution, Bathory og Nifelheim som han skriver om igen og igen. Der er også inkl. nogle utroligt flotte farvefotos, samt forord fra bl.a. Stephen O' Malley (Sunn O)))) og Fenriz (Darkthrone).

I en tid hvor undergrund metal zines i bladform næsten er forsvundet, er "Metalion"-bogen en fornem hyldest til en svunden tid. Dog ikke mere end at danske zines som Deadbangers og Bestial Death stadig holder fanen højt for dedikerede fanboys af ekstrem metal. Respekt. Det sidste nummer (#20) af Slayer-zinet udkom i 2010. Jon vil nu prøve at leve af at være professionel fotograf. Held og lykke.