Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Krigsguden #332

Populær
Updated
unnamed (2)
unnamed (3)
unnamed (4)
unnamed (1)
unnamed

Krigsguden var en smut i Basement og se Memoriam og Discipel.

Kunstner
Spillested
Dato
07-03-2020
Koncertarrangør
Fotograf
Thomas Kofod

Memoriam koncerten skulle ha været på Underwerket, men blev rykket pga pladsproblemer, går jeg stærkt ud fra. Sidst jeg så Discipel, var også på Underwerket som support til Goat Semen. Her var de en trio, men i aften var Simon (Phrenelith) med på bas, så der var fuld besætning denne lørdag under Vega. Sangeren Morten spiller iøvrigt også med Simon i Lesion, et andet københavner band, som også blander hardcore punk og black metal.

Black Punk Metal? Discipels udtryk er lidt anderledes end Lesion og f.eks. Gabestok, der er meget mere tempo og sonisk aggression over bandet. Og det vi fik heldigvis at føle i aften. Der blev ikke taget nogle fanger, kun total henrettelse fra start til slut. Absolut den bedste koncert jeg har set med Discipel ud af tre. Vi fik også et frækt cover af Venoms 'Don't Burn The Witch', som passede optimalt ind i bandets punkede black metal univers. Jeg hylder også Mortens sataniske sømnittehandsker maksimalt.

Discipel havde en god lyd, en ting der tit er svær at opnå i Basement kælderrummet. Det kneb lidt i starten for Memoriam men blev heldigvis hurtigt bedre. Der var mange Bolt Thrower fans til stede denne aften, hvad der giver god mening, da sangeren Karl Willetts og trommeslageren Andrew Whale var med i det legendariske og desværre opløste Bolt Thrower, mens guitaristen og bassisten kommer fra Benediction og Sacrilege.

Musikalsk minder Memoriams tunge dødsmetal ikke overraskende en del om Bolt Throwers med en måske lidt pænere lyd. Sættet bestod af all-killer-no-filler numre fra deres tre albums, specielt fra deres sidste (og bedste) 'Requiem for Mankind'. Folk var virkelig på og bandets energi smittede hele rummet med overskud og nærværd. Jeg kunne måske have ønsket mig en ekstra guitar i lydbilledet, men det var et mindre minus i den samlede bedømmelse af koncerten.

Karl Willett var i hopla, godt hjulpet af en del dåseøl. Det var egentlig lidt befriende at se et dødsmetalband, hvor humøret var højt, og der blev råbt SKÅL mellem hvert 2. nummer, uden at det virkede bøvet eller dumt. Nu er Memoriam så heller ikke et "satanisk" metalband, men mere nogle herlige modne bonderøve fra Birmingham, som nød at spille København denne aften. 

Efter ca. en time var koncerten slut og vi var en del, som gik op for at ryge smøger i vesterbro natten. Her dukkede Willet hurtigt op med en dåseøl i hånden og snakkede/jokede med alle, specielt med os der også var født i midt60erne som Karl. En helt perfekt afslutning på en fantastisk aften i Basement, der bød på to tændte bands og ingen guitarsoli (!), teatralsk gøgl eller andet, kun topnotch nærværende metal underholdning fra øverste skuffe.

1000 tak til Murda Twinz, Underwerket og Metal Magic for denne suveræne koncert. De arbejdede også sammen om Goat Semen koncerten sidste år, lad os få mange flere af dem!