Videopremiere: Natjager – ’Hvem har brug for hvem mest’

Natjager - Hvem har brug for hvem mest_Still

Genrebryderne i Natjager udgiver snart deres imødesete debutalbum. Vi har premiere på den første musikvideo derfra.

Kunstner
Titel
Hvem har brug for hvem mest
Forfatter

”Hey oh / vi er en del af natmaskinen nu / hey oh / vi transformerer angst til venskab nu”.

Sådan lyder omkvædet til Natjagers nye single ’Hvem har brug for hvem mest’, der udkom sidste fredag, og som er første lyd fra autotunemetal-bandets debutalbum, der står klar til at lande i næste måned.

Teksten til omkvædet er løftet ud af et gammelt digt, ’Natmaskinen’ af Michael Strunge. Det foralte bandet os i et længere interview, som vi bragte med dem i anledning af singleudgivelsen.

Samtidig fandt vi også ud af, at gruppens nyeste medlem, syntheseizertroldmanden Torben Vestergaard, synger for og altså deler sangerrollen med frontmand Jon Kirkhoff Hansen.

Nummeret har nu fået følgeskab af en både stemningsfuld og sært spooky video, som er instrueret af Daniel Buchwald. Optaget i gritty VHS- kvalitet bevæger en spøgelsesskikkelse sig rundt i et drivhus, mens nærbilleder af mørket udenfor og den sitrende natur synes mere og mere påtrængende.



Måske som et billede på en salig ro, der synes glemt i en social mediverden. Måske som en spejling af ensomhedens øde vej. Måske mest af alt en kontrast til de relationer, der skildres af vokalens mekaniske autotune.

Der er en en kraftfuld effekt i modsætningen mellem de stille naturbilleder og den højteknologiske lydside, der klæder bandets udtryk, og det vækker minder om videoen til Talk Talks ’Life’s What You Make It’ (som vi også har skrevet mere om her).

Og så kan man jo tænke over det lille twist og det lange zoom i slutningen.

Natjagers debutalbum udkommer snart på Black Cheese Records.