"Det er sjovere at rykke grænserne"

Få bands formår som Natjager at erobre det musikalske landkort i første hug, skabe en voldsom debat om effekter og sikre sig en plads på Roskilde – før de overhovedet har spillet ét eneste show. Vi har spurgt bandet om, hvad de selv tænker om deres musik.

Det er ikke mere end to måneder siden, at Natjager – nærmest ud af det blå – udsendte deres tre numre lange selvtitulerede debut-ep på Black Cheese Records. Og med ét både skabte stor begejstring og satte gang i en større debat om, hvad man kan og ikke kan. Det er ikke kun gensynet med blandingen af metal, hiphop og pop, som stikker ud, men især gruppens brug af den evigt udskældte autotune. Vokal-effekten, som onde tunger vil påstå kun er til for de, der ikke kan synge. Men sådan forholder det sig langt fra, og nu har Natjager altså taget springet og bragt den ind i den hårdere rock. Og det fungerer i overvældende grad godt. Så godt, at vores anmelder kaldte deres ep for "den mest opsigtsvækkende danske rockdebut i lang tid." Og før de overhovedet har spillet en koncert, har de tilmed fået plads på årets Roskilde Festival og det nye event Slam It!

Men hvilke tanker har bandet selv gjort sig om deres musik? Vi har sendt dem en række spørgsmål, som du her kan læse svarene på.

Hvem er med i bandet, og hvad har I hver især lavet før?
Ronni - Guitar (Plack, Ron Dé Fenge, Ronni Rohde Band og Rambuk)
Jacob - Trommer (Langsyne, Pigswear)
Tue - Guitar (Langsyne)
Kian - Bas (Mom's A Mannequin, Thor Boding Trio)
Jon - Vokal (Specktors, Saline Gift)

Hvordan opstod ideen til Natjager, og hvad har inspireret jer?
Tue, Ronni og Jacob kender hinanden fra Sønderjylland og begyndte at jamme sammen igen efter et par års musikalsk pause. Jacob stødte ind i Jon og faldt i snak om deres fælles kærlighed til rock- og metal-genren. En idé opstod lige der: hvad nu hvis det ville virke at kombinere dansk sydstats-rap og metallen, som vores helte gjorde det i 90’erne? Det endte ikke sådan, for musikken drev et andet sted hen, og efter mails og tracks frem og tilbage stod vi med nummeret 'Tyler Durden', som lagde grundstenen for, hvor dette band skulle bevæge sig hen. Kian kom til på den klassiske måde, via et musiker-dating site, hvor bandet søgte en bassist. Inspirationen kommer alle steder fra – lige fra bølgerne på stranden til den musik, som man nu har valgt at putte i sin walkman i dag.

Hvad er jeres egen reaktion på de mange reaktioner, der har været på jeres brug af autotune?
Ikke overrasket. Vi vidste godt, at det ville dele vandene. Vi overvejede seriøst at få en heavy-sanger med inden Jon, men det ville også være kedeligt, og vi ville bare være “just another metal band”. Vi har været der i andre bands og spillet på Von Hatten i Randers for fem ludere og en havnearbejder. Det er sjovere at rykke grænserne lidt og udfordre folk. De, der ikke kan lide det, skal nok holde sig væk. Helt fint med os. Vi er også begyndt bare at spille det for folk uden at skulle forklare hele konceptet inden, og det er en helt anden respons. Mange har slet ikke studset over autotunen, så det handler vel om, at man enten kan lide det eller ej. Vi ved, hvad vi kan lide, og kan hurtigt høre, om det er noget, der holder. Men det er vigtigt i vores optik, når man lytter til musik, at være åben, føle og lytte efter.

Har I talt om, at det, autotune, ville være en polariserede faktor?
I den grad. Det betyder ikke noget for os. Vi har endnu ikke mødt folk, der siger “det er da ok”. Enten synes folk, det er noget lort, eller at det er genialt. Vi snakkede meget om det i starten, men efterhånden er det blevet til det vi gør, hvis det giver mening. Hvis en ny sang kalder på vokal uden autotune, så gør vi det. Det skal være god musik for os, og hvis vi er heldige, er der andre, som kan bruge det til noget.

Hvad er det I synes, at autotune kan?
Vi synes, det er sjovt at tænke vokalen som en effekt også, i stedet for at det skal lyde pænt og lækkert. Vi tænker det egentlig meget a la Mike Patton, som jo også bruger vokalen på forskellige måeder. Autotune er en effekt, ligesom distortion er en effekt, og det er altid spændende at arbejde med effekter, specielt hvis det virker godt for den musik, som man gerne vil skabe. Kærligheden til autotune kommer klart fra rap-musikken, som har forstået at bruge den på den gode måde. Da vi hørte Kayne Wests '808 & Heartbreaks' første gang, gav det en følelse af melankoli og håb. I vores optik kan autotune forstærke og bibringe noget til den følelse, som vi forsøger at frembringe i vores musik.

Jeres tekstunivers er på dansk, og især i et nummer som 'Drøm Hårdt' er det svært ikke at få associationer til bølgen herhjemme med Sivas og Gilli i front. Er det jeres tanker at føre den lyd over i metallen?
Nej, ikke sådan som en mission eller koncept. Det er da klart, at vi har lyttet til rap-musik med autotune, men det er, fordi vi kan lide at lytte til det. Selve tekstuniverset er på ingen måde inspireret af Sivas, eller hvem der nu er på den bølge, som du nævner. Teksterne er inspireret af de følelser, man har den dag, man finder på ideen. For eksempel er vores sang 'Ingenting' inspireret af Henry David Thoreaus bog 'Walden, livet i skovene', der har en helt speciel følelse over sig, som vi prøver at beskrive i nummeret. Om det er lykkedes, er svært at sige, men en sang blev det til, og sådan opstår små og store ideer hver dag.

Hvad er jeres overvejelser angående at skrive på dansk?
Det har vi aldrig snakket om, det var bare det, der faldt naturligt. Og fordi vi synes, at det er mest ægte at beskrive følelser på det sprog, hvor man kan udtrykke sig mest naturligt.

Føler I jer selv en del af en bestemt genre eller scene?
Vi føler ikke, at vi er én bestemt genre. Vi har aldrig været gode til at sætte bands i bås. For os er et godt band et, der udvikler sig sammen med de mennesker, der nu lytter til det. Det er vigtigt at være i konstant bevægelse og gøre, hvad der giver mening lige nu og her.

Hvordan ser I selv jeres musik udvikle sig fremover? Hvornår kan vi forvente et album fra jer?
Vi er i gang med at skrive sange, og så må vi se, hvad fremtiden byder på. Det ville være fedt at smide et album på et tidspunkt – vi har i hvert fald meget mere musik at give væk..

Det er blevet annonceret, at I spiller jeres debutkoncert til det nye event Slam It! Hvilke tanker gør I jer selv om det show?
Planen er at spille en god koncert for de mennesker, der står der. Vi er fuldstændig ligeglade med, om der står 10 eller 1000. Når man sætter sig op til at spille en koncert, skal man kunne give al den energi, man har, og forhåbentlig kan de folk, der er til stede, føle det, vi vil give fra scenen.

Hvad er jeres ambitioner med Natjager?
At lave musik, som vi synes er god og spændende. Og hvis det kommer ned på en båndspole, vil den vigtigste mission være at sørge for, at alle mennesker i denne verden har en mulighed for at vælge at lytte til den.

Slam It! finder sted i Vega den 2. juni, mens Natjager er sat til at spille på Roskilde Festival den 25. juni klokken 14 på Rising-scenen.