Morgendagens stjerner: Northern Blues

Post-hardcoren er begyndt at røre på sig igen, og herhjemme er det især Northern Blues, som viser vejen frem. Fremtiden ser lys ud for det unge orkester, der her fortæller mere om musikken, udfordringerne og ambitionerne. 

Hvem er med i bandet?

William van der Bourgh - vokal
Christian Hammer Matthesen – guitar
Dennis Hursid – guitar
Andreas Albrecthsen – trommer.

Hvordan startede bandet?
Bandet startede som et soloprojekt ved navn LoveLife med vores lead-guitarist Christian i 2013. Senere kom Dennis til og ændrede navnet til Northern Blues. William kom ind i 2014, og Andreas i 2016.

Hvor var jeres første øver?
Vores første øver var ude i et fritidscenter i Gentofte, hvor Dennis gik som barn og stadig havde kontakt til pædagogerne, som stillede musiklokalet til rådighed om aftenen – der øvede vi faktisk i et par år.

Vores første "rigtige" øvelokale var på Sortedams Dossering i en bunker, der er lavet om til øvelokaler. Det var utroligt tilrøget, og der står vist stadig en væg, hvor vi har skrevet Northern Blues med kæmpestore røde bogstaver.

Hvor var jeres første koncert?
Det var på KB18 i marts 2014.

Hvem har fået øje på jer?
I starten havde vi god kontakt til et par engelske internetsider og YouTube-labels, bl.a Dreambound. Efter udgivelsen af vores første ep, 'Nowhere', blev vi kontaktet af Prime Collective, som senere blev vores management og label. Prime Collective har hjulpet os enormt meget med at få vores navn ud.

Hvad har været jeres største koncert?
Det må nok have været, da vi opvarmede for engelske CROOKS tilbage i februar 2016.  

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Det er jo altid lidt svært at være de nye drenge på blokken. Man skal prøve at skabe en fanbase og et navn, som bliver hørt og set. Vi kan kun sige, at vi bestræber os på at gøre alt, hvad vi kan. Man kan især se vores engagement live, vi sætter energien som førsteprioritet og sørger for, at lytteren går hjem fra et Northern Blues-show med en på opleveren!

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Det har været ... hektisk. Allerede efter udgivelsen af 'Nowhere' var vi fast besluttet på, at næste udgivelse skulle være en fuldlængde, og den skulle indspilles hos Chris Kreutzfeldt, da han var den eneste i verden, der forstod os. Da vi begyndte at skrive på nye sange, blev vi hurtigt meget uenige om, hvilken retning Northern Blues skulle gå i. Det var her vores første rigtige uvenskab og større uenigheder begyndte – og det var derfor, vi signede med Prime Collective. Mirza Radonjica-Bang blev vores manager og lovede os, at vi ville finde gnisten igen. Det gjorde vi også – men pludselig havde vi enormt travlt. Der skulle ligge en plade klar inden for et par måneder, og vi havde kun, hvad der lignede 3-4 gode tracks klar. Derfor blev sangskrivningen en smule hektisk. 

Vi skrev 11 sange på et par måneder, og William kunne nu smide sin lyrik på. Tekstuniverset blev hurtigt præget af Williams angst og psykotiske tankemønstre som han havde skabt igennem en længere periode med for meget hash, hårde stoffer og en kummerlig livsstil. Pludselig gav Northern Blues igen mening for os. Vi havde en følelse, en angst, en sorg og en emotionel tilstand at læne os op ad – præcis som det udgangspunkt, Northern Blues blev stiftet under. Vi skabte en ny æra for Northern Blues.  Et sted, hvor sort/hvid blev til blå, og teenage-kærestesorger blev til selvindsigt og angst for voksenlivet – et sted, hvor vi følte, at vi kunne leve op til den nordiske teenageblues og samtidig vise en frisk og moden side af, hvem vi er som mennesker og band.

Vi skabte 'Splitmind'. 

Hvad er jeres inspirationer?
Vores inspirationer er brede og rummer både genrer som hardcore og metal såvel som rock og pop. Vi prøver så vidt som muligt ikke at låse os selv ned i én genre – hvor kliché det end lyder. 

Hvad er jeres drømme?
Den fælles drøm er selvfølgelig at turnere rundt i hele verden, suge en masse oplevelser og erfaring til os og så forhåbentlig ende med at spille store scener og arenaer. Mest af alt vil vi bare gerne skabe en vild ungdom sammen, som vi kan se tilbage på, når vi er blevet gamle, uden at føle, at vi spildte vores tid. 

Hvordan vil I nå dem?
Dygtiggøre os og spille en masse koncerter.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?
René Dif er vist lige blevet ejer af en pølsevogn, ik'?

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job etc.)?
Mere end vi fortjener. Vi kunne ikke bede om en bedre støtte fra både familie, venner og de få fans, vi har rundt omkring i verden. Uden støtte og opbakning af den kaliber, Northern Blues har, ville vi nok ikke være sammen som band lige nu.

Læs vores anmeldelse af 'Splitmind' her.