Ungdommelig intensitet
Populær
‘Splitmind’ byder på masser af energi, nerve og lyst til at spille. En fin debut, der dog efterlader plads til forbedring.
A Friend of Mine
Four Houndred
Through Me
Faded
Hush
When The Lights Hit Low
Dust
Vanity
Dive
Soothing
Musikken blomstrer i undergrunden. Blandt de unge mennesker i Danmark. Det er imponerende, når et band som Northern Blues med en gennemsnitsalder i starttyverne udgiver så fint og velspillet et debut-album som ‘Splitmind’. Med en stor, bombastisk lyd og flere gode, velkomponerede numre. Northern Blues har geografiske rødder i København og musikalsk primært i den melodiske hardcore, der prægede slut-00’erne. En dansk version af bands som Hundredth og Heart in Hand med et hint af Alexisonfire og From Autumn to Ashes.
I 2015 udgav kvartetten deres EP-debut ‘Nowhere’. Siden da er københavnernes musik blevet finpudset, udviklet og ikke mindst blevet bedre. ‘Spiltmind’ udkom for en uge siden, og hvis man er til melodisk hardcore med et strejf af post-hardcore, er det værd at give albummet et lyt. Bandet består blandt andet af tidligere medlemmer af Woes og Hexis, mens man har kunnet høre forsanger William brøle med i Wolfpack og som gæst på Cabals ‘Purge’. Northern Blues er et ungt band med rig erfaring.
Den førnævnte erfaring er der gjort rig brug af på ‘Splitmind’. Dog skal man som lytter være forberedt på, at man skal investere tid i pladen. Det kræver flere gennemlytninger, før debuten for alvor åbner sig. Pladens første nummer, ‘Skin’, og singlen ‘Through Me’ fænger dog med det samme. Numrenes varierede tempo og rå vokal versus ren vokal har et internationalt niveau og gennemslagskraft.
Ved yderligere gennemlytninger begynder flere af pladens numre dog også at hænge ved. Det halv-melankolske omkvæd på ‘A Friend of Mind’ er meget ørehængende, de tunge riff, der bryder det hæsblæsende tempo på ‘Dust’, er skabt til at blive spillet live, mens det indledende guitarstykke, der går igen gennem hele ‘Soothing’, på fornem vis lukker pladen. Generelt masser af spændende elementer, der langsomt finder plads i lydbilledet.
Flere af de andre numre indeholder interessante elementer, uden de dog udvikler sig i samme grad som førnævnte. Hertil er der enkelte numre, der aldrig rigtig formår at fænge lytteren. Generelt har bandet dog haft en fin succes med deres sangskrivning. ‘Splitmind’ indeholder mange gode ideer. Nogle bedre eksekveret end andre, men man keder sig sjældent. I forhold til bands som Hundredth og Heart in Hand emmer Northern Blues af sjæl, energi og lyst til at spille. Det bliver sjældent kedeligt, forudsigeligt eller fortænkt, som specielt Heart in Hand har for vane at blive.
‘Splitmind’ er en flot debutudgivelse. Det er også en udgivelse med plads til forbedringer, men generelt er det en positiv oplevelse at stifte bekendtskab med Northern Blues anno 2017. Et band, der i en meget ung alder (band såvel som medlemmer) har sået kimen til mulig international karriere. Hvis de vel at mærke er parat til at vinke farvel til Danmarks sikre rammer og tage udlandsspringet fuldt ud.