10 hurtige: Olof Wikström
PopulærSom det måske skinner igennem, er vi yderst begejstrede for den svenske Black Christmas Festival. Så hvad kunne være mere naturligt, end at vi stillede vores 10 hurtige til festivalens bagmand Olof Wikström?
1. Hvad er dit første minde med heavy metal?
Da jeg var 13, besøgte jeg min fars tante i det nordlige Sverige, og deres datter havde nogle album. Blandt andet var der 'Sabotage' med Black Sabbath og 'Piledriver' med Status Quo, og så var jeg hooked!
2. Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Der er så mange af dem, men jeg tror, jeg vil sige Status Quo, Accept og Dio.
3. Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
Jeg forsøger at undgå mine idoler. Jeg har ikke ønsket at møde dem, for efter et par øl er de ikke længere mine idoler, men bare venner, og jeg har masser af venner, så jeg holder mig væk fra afguderne.
4. Hvad er dine fem yndlingsplader?
Et andet umuligt spørgsmål. Men hvis jeg skal vælge én bliver det 'Restless and Wild' med Accept. Et andet svar i morgen.
5. Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Også et umuligt spørgsmål. Men de to første var Status Quos afskedsturne i '84 og et show med Dio, så jeg vælger dem. Det er nemmest på den måde.
6. Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Jeg har aldrig rigtig ledt efter ny musik. Folk sender mig så meget musik hele tiden, så jeg får nye ting fra dem. Derudover er jeg begyndt at kigge mere og mere tilbage i historien, hvis jeg selv skal finde noget,
7. Hvilket band er din guilty pleasure?
Haha. Jeg har ingen, men jeg gætter på, at flere mennesker tror, at jeg har. De ting, folk normalt reagerer mest på, er, at jeg elsker svenske schlagere fra perioden mellem 1930-1970.
8. Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Ingen, som jeg kan huske. Selvfølgelig har jeg fået kommentarer om langt hår, band-T-shirts, osv. For nogle folk kan det være svært at tage mig alvorligt, når jeg er ude at lave forretning. Men det er deres problem, ikke mit.
9. Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Fansene. Jeg har været professionel promotor i 21 år, og metalfans er absolut de bedste fans. Ingen slagsmål, ingen hærværk, blot mennesker, der behandler hinanden med respekt. Folk, der behandler kunstnerne med respekt. Jeg elsker dem. Når du har problemer, er der altid et metalhoved, som er der for dig.
10. Hvorfor er du heavyfan?
Fordi metalhoveder er de bedste!