Nattesnak med Napalm Death
Populær
Updated
Heavyjam.dk træffer Napalm Death, bag scenen i Aalborg. AALBORG, Studenterhuset: - Det er lørdag aften, og klokken er på den forkerte side af midnat. Det er sent, og tyske Destruction skal stadig på før Napalm Death kan begynde at gøre sig klar til at fyre deres første show af på dette års turné. Jeg sætter mig i en blød stol, og får mig en snak med drengene fra Napalm Death. Drenge, der efter eget udsagn er ved at blive til voksne mænd, og dermed også kan gå ind i de ting det medfører.
Vi spurgte Shane Embury, bassisten, om hvorvidt hans sideprojekter (Brujeria, LockUp etc.) har haft nogen indflydelse på Napalm Death.
”Jeg har bare holdt mig beskæftiget. Fået mødt nogle andre mennesker, holder entusiasmen i live, og fået skabt mig nogle gode venskaber og drukket en masse bajere.”
Da vi gik ham på klingen vedr. et tilbud om at ”ordne” en svensk pornoskuespillerinde måtte han gå til bekendelse:
”Det er nok en af de sværeste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Men jeg afslog. Jeg har godt nok været nøgen på scenen ved nogle festivaler, men det her er noget helt andet.”
Nå, men tilbage til det seriøse. Hvad har Shane lavet siden ”Order of The Leech” udkom og indtil denne turne:
”Jeg har været på turné med Brujeria, og spillet en del shows i USA og Mexico. Så har jeg lavet en skive med nogle drenge derovre fra, så jeg har haft travlt. Turneen med Brujeria er netop overstået, så jeg er stadig på "USA-tid" og meget træt.”
Voksne grindcore guder
Det er vi andre også, men vi lader tvivlen komme Shane til gode, og lader ham falde hen i stolen. I stedet kaster jeg mig frådende over Mitch Harris. Den lille guitarist er klar på aftenens program, og var endda tidligere med nede og se lidt af Invocator, og mente de holdt 100%. Det gør Napalm Death dog også selv endnu, mener Mitch.
”Vi er jo over 30 år nu, og jeg har en 8-årig datter derhjemme. Det bliver ikke nemmere, og selv om jeg har været med siden 1989 er det ikke så let at holde sammen på bandet længere. Vi bliver ældre, og jeg selv har svært ved at få et arbejde derhjemme til at passe med turneerne. Jeg har arbejdet med noget malerarbejde, ordnet noget wallpainting og så videre, men det er svært.”
- Ålborg er den første del af en længere turne?
”Ja, vi har omkring tredive shows denne gang. Det bliver skønt at komme i gang igen, og vi ser frem til det. Atmosfæren er fed her i aften. Et tæt lille sted med mange mennesker, og jeg har lige været nede og se Invocator, og dem synes jeg er ret fede.”
Men stilmæssigt ligger Invocator og Napalm Death langt fra hinanden. Forsanger Mark ”Barney” Greenway forklarer:
”Det vi er influeret af, er, bands som Venom, Discharge og den tidlige hardcore scene. Det bærer vores grindcore stil også præg af, og det er derfor vi ikke lyder ligesom alle de andre dødsmetal bands, der kom i samme periode som os.”
Storhedstiden for død og grind er slut, og der er kommet andre boller på suppen rent størrelsesmæssigt. Ikke tilskuermæssigt, for Napalm spiller stadig foran mange mennesker, men der er ikke så mange mennesker med rundt længere.
[img]http://heavyjam.dk/img/388.jpg[/img]
”Vi er kun i alt otte mennesker. Os selv, tour manageren, promotion gutten og et par hjælpere. Jeg skal f.eks. selv køre vores turné bus senere, og næste stop er i Spanien. Vi mellemlander i England, og fortsætter så videre til syden. Det er et hårdt program.”
Og således kommer Barney også tilbage til det, Mitch startede med at fortælle. Det er svært at holde dampen oppe med. Er over 30 år nu, og det mærkes på kroppen og ens prioriteringer i livet.
”Det er klart der kommer andre ting ind i livet. Kroppen er heller ikke så vild med det længere. Napalm er jo en meget hård spillestil, og det er svært at holde det kørende. Derhjemme var jeg lagermedarbejder på en virksomhed der solgte dvd’ere og cd’ere via postordre, og er p.t. single uden børn. Livet på vejen har sat sine spor, og jeg er ved at være træt.”
Stadigvæk vild med Villa
Barney er dog ikke så træt, at han ikke lige kan finde smilet frem da jeg nævner Aston Villa FC. Barney er kendt for at være tilhænger af Villa-drengene, og med vores egen Thomas Sørensen bag stængerne, er det oplagt lige at høre ham ad. Hvordan går det med Thomas?
”Ja, jeg ved godt I bruger Thomas som målmand på landsholdet. Han er ok. Der har været flere gode skandinaviske spillere i Aston Villa, men han har lavet nogle enkelte fejltagelser.” (tidligere på dagen reddede han dog et straffe fra Newcastles målmaskine Alan Shearer og dermed en pind til Villa, burde du ha' nævnt Barney !! - red.)
Og så slutter den uformelle snak. Arrangørerne kommer og fortæller bandet, at deres rum under scenen er klar til dem, og de kan gå derned og lade op. Jeg stikker dem næven, ønsker dem held og lykke selvom det er meget sent nu, og stikker selv ned for at sikre mig en plads oppe foran.
Napalm Death er trætte, men ikke mere end at de stiller op og gennemfører aftenens program. En anelse uoplagte, men en lang tur med fly, bus og jetlag takket være tidsforskelle gør, at starten på denne turne bliver hårdere end man kunne have håbet.
Vi spurgte Shane Embury, bassisten, om hvorvidt hans sideprojekter (Brujeria, LockUp etc.) har haft nogen indflydelse på Napalm Death.
”Jeg har bare holdt mig beskæftiget. Fået mødt nogle andre mennesker, holder entusiasmen i live, og fået skabt mig nogle gode venskaber og drukket en masse bajere.”
Da vi gik ham på klingen vedr. et tilbud om at ”ordne” en svensk pornoskuespillerinde måtte han gå til bekendelse:
”Det er nok en af de sværeste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Men jeg afslog. Jeg har godt nok været nøgen på scenen ved nogle festivaler, men det her er noget helt andet.”
Nå, men tilbage til det seriøse. Hvad har Shane lavet siden ”Order of The Leech” udkom og indtil denne turne:
”Jeg har været på turné med Brujeria, og spillet en del shows i USA og Mexico. Så har jeg lavet en skive med nogle drenge derovre fra, så jeg har haft travlt. Turneen med Brujeria er netop overstået, så jeg er stadig på "USA-tid" og meget træt.”
Voksne grindcore guder
Det er vi andre også, men vi lader tvivlen komme Shane til gode, og lader ham falde hen i stolen. I stedet kaster jeg mig frådende over Mitch Harris. Den lille guitarist er klar på aftenens program, og var endda tidligere med nede og se lidt af Invocator, og mente de holdt 100%. Det gør Napalm Death dog også selv endnu, mener Mitch.
”Vi er jo over 30 år nu, og jeg har en 8-årig datter derhjemme. Det bliver ikke nemmere, og selv om jeg har været med siden 1989 er det ikke så let at holde sammen på bandet længere. Vi bliver ældre, og jeg selv har svært ved at få et arbejde derhjemme til at passe med turneerne. Jeg har arbejdet med noget malerarbejde, ordnet noget wallpainting og så videre, men det er svært.”
- Ålborg er den første del af en længere turne?
”Ja, vi har omkring tredive shows denne gang. Det bliver skønt at komme i gang igen, og vi ser frem til det. Atmosfæren er fed her i aften. Et tæt lille sted med mange mennesker, og jeg har lige været nede og se Invocator, og dem synes jeg er ret fede.”
Men stilmæssigt ligger Invocator og Napalm Death langt fra hinanden. Forsanger Mark ”Barney” Greenway forklarer:
”Det vi er influeret af, er, bands som Venom, Discharge og den tidlige hardcore scene. Det bærer vores grindcore stil også præg af, og det er derfor vi ikke lyder ligesom alle de andre dødsmetal bands, der kom i samme periode som os.”
Storhedstiden for død og grind er slut, og der er kommet andre boller på suppen rent størrelsesmæssigt. Ikke tilskuermæssigt, for Napalm spiller stadig foran mange mennesker, men der er ikke så mange mennesker med rundt længere.
[img]http://heavyjam.dk/img/388.jpg[/img]
”Vi er kun i alt otte mennesker. Os selv, tour manageren, promotion gutten og et par hjælpere. Jeg skal f.eks. selv køre vores turné bus senere, og næste stop er i Spanien. Vi mellemlander i England, og fortsætter så videre til syden. Det er et hårdt program.”
Og således kommer Barney også tilbage til det, Mitch startede med at fortælle. Det er svært at holde dampen oppe med. Er over 30 år nu, og det mærkes på kroppen og ens prioriteringer i livet.
”Det er klart der kommer andre ting ind i livet. Kroppen er heller ikke så vild med det længere. Napalm er jo en meget hård spillestil, og det er svært at holde det kørende. Derhjemme var jeg lagermedarbejder på en virksomhed der solgte dvd’ere og cd’ere via postordre, og er p.t. single uden børn. Livet på vejen har sat sine spor, og jeg er ved at være træt.”
Stadigvæk vild med Villa
Barney er dog ikke så træt, at han ikke lige kan finde smilet frem da jeg nævner Aston Villa FC. Barney er kendt for at være tilhænger af Villa-drengene, og med vores egen Thomas Sørensen bag stængerne, er det oplagt lige at høre ham ad. Hvordan går det med Thomas?
”Ja, jeg ved godt I bruger Thomas som målmand på landsholdet. Han er ok. Der har været flere gode skandinaviske spillere i Aston Villa, men han har lavet nogle enkelte fejltagelser.” (tidligere på dagen reddede han dog et straffe fra Newcastles målmaskine Alan Shearer og dermed en pind til Villa, burde du ha' nævnt Barney !! - red.)
Og så slutter den uformelle snak. Arrangørerne kommer og fortæller bandet, at deres rum under scenen er klar til dem, og de kan gå derned og lade op. Jeg stikker dem næven, ønsker dem held og lykke selvom det er meget sent nu, og stikker selv ned for at sikre mig en plads oppe foran.
Napalm Death er trætte, men ikke mere end at de stiller op og gennemfører aftenens program. En anelse uoplagte, men en lang tur med fly, bus og jetlag takket være tidsforskelle gør, at starten på denne turne bliver hårdere end man kunne have håbet.