Hetfield er også fan

Vi mødte Machine Heads professionelle og flinke trommeslager Dave McClain til en snak om blandt andet bandets store nedtur og desperationen efter albummet 'SuperCharger' i 2001, samt det, at en vis hr. Hetfield er fan af bandet.

Hvordan har I det med den overvejende positive tilbagemelding på 'Unto the Locust'?

- Vi elsker det. Vi havde rigtig meget at bevise vores fans efter 'The Blackening'. Vi ville gøre det lige så godt hvis ikke bedre. Vi havde faktisk ikke rigtig nogen ide om i hvilken retning, vi skulle gå med hensyn til sangskrivning og noget andet for den sags skyld. Jeg og Robb startede ud sammen og gik i øvelokalet sammen. Den første sang han havde skrevet noget til var 'This is the End' og vi fik en god start på en sang, der er rigtig svær at spille. Vi gik ind i en proces, hvor vi begge udfordrede os selv og hinanden - du kan sige at vi havde et udfordrende musikalsk forhold. Derfra tog vi afsæt og havde ingen ide om, hvor vi ville ende, men vi var - efter 'The Blackening' - mere end klar til at lukke os inde bag en dør og gå i gang.

Pladen er jeres tredje plade i træk, der får anmelderroser. Hvordan ser I formkurven pt.?

- Tiden efter SuperCharger fra 2001 og frem til 'Through the Ashes of Empires' i 2003 havde stor betydning for os - vi følte os degraderet, og vi var blevet meget ydmyge i forhold til vores selvforståelse. Vi følte næsten, at vi havde tabt det, vi elskede. Vi var utrolig tæt på at gå fra hinanden. Men i hele bandets historie har vi aldrig følt, at det var en mulighed at give op - og vi har været gennem både gode og dårlige ting sammen. Så da vi stod over for denne udfordring og problem, gik vi ret målrettet til værks og fik rettet vores fokus tilbage på rette spor, ved at (re)evaluere vores karriere og mål. Vi er her, fordi vi alle elsker at spille heavy metal.

- Med dette in mente gik vi i gang med at lave 'Through the Ashes...' og sagde til hinanden lad os finde ind til det helt basale af, hvad vi vil og kan lide. Vi ville simpelt hen lave det bedste heavy metal-album, som vi nogensinde havde lavet. Det skal lige siges, at ligegyldig hvor godt vores sidste tre albums er blevet modtaget af fans og kritikere, har vi som band nydt at lave dem og er selv helt vildt tilfredse med dem og er stolte af dem. At vores fans så har modtaget dem lige så positivt er bonus og glasur på kagen. Det føles rigtig rart, og vi har også investeret utrolig hårdt arbejde, så det betyder selvfølgelig noget, når vores musik bliver mødt positivt.

Hvad skete der op til udgivelsen af 'Through the Ashes of Empires' i 2003, der gjorde at I lige pludselig fik så stor succes igen? Var det synergien mellem den nye guitarist Phil Demmel og Rob Flynn eller?

- Det er rimelig veldokumenteret på vores DVD - men i en nøddeskal handler det om at vi og vores pladeselskab Roadrunner - som vi havde haft siden starten - og bandet gik hver vores vej. Ahrue fik også at vide, at han skulle forlade bandet, fordi han ville en helt anden stil. Bandet var virkelig skudt tilbage til nulpunktet - på nær støtten fra vores fans. Vi fik virkelig bagsiden af musikbranchen at se, og alle de løfter om hjælp og støtte vi fik, da vi tidligere havde fået succes, var pludselig tomme ord - det skal lige siges, at vi igen har Roadrunner som pladeselskab, men jeg taler om tiden efter 2001. Men som sagt da vi ramte nulpunktet, fik det os til at genfokusere på hvem vi var og reevaluere vores mål. Du kan sige, at vi startede forfra som band.

Hvad går gennem hovedet når James Hetfield vil med op på scenen og spille guitar med jer på et af jeres numre, da I varmede op for Metallica?

- Haha...en del ting!, siger Dave og smiler lidt genert. Han fortsætter:

- Holy crap... Øhh kan det her virkelig passe og sådanne ting. Du ved han er jo en af vores helte, så det at være på tour med de gutter var for vildt. James sagde, at han virkelig godt kunne lide 'The Blackening' og en dag i vores omklædningsrum satte James sig ned ved mit elektroniske trommesæt og begyndte at spille trommer til 'Aesthetics of Hate', og det var et af de der helt skøre øjeblikke, hvor man bare tænker "wauw han lytter virkelig til vores musik og kender vores sange".

- Han havde tænkt nok på det til, at han kunne komme op på scenen og jamme med os. Det er ret så surrealistisk. Han skræmte mig faktisk under en af koncerterne, fordi jeg sad spillede og kiggede ned og pludselig hører jeg en af bækkener crashede og jeg kigger op og ser James Hetfield og tænkte "oh my god, det her er sindssygt". Det er rigtig rigtig fantastisk.

Hvor stor betydning har det haft, at I har været med Metallica rundt?

- Altså bandet har jo altid haft stor indflydelse på Machine Head så på den måde har intet ændret sig. Men at se hvordan forretningen Metallica er indrettet og fungerer, har lært os meget. Metallica er ikke alene verdens største og bedste metalband - Metallica er et af verdens største og bedste bands overhovedet. At få muligheden for at følge dem på tæt hold, arbejde sammen med dem og se hvordan de behandler folk omkring sig, har givet os meget. Det må være fedt for bandet at være, hvor de er og tage bands som os, Lamb of god, Mastodon og Volbeat med på tour. Metallica har ikke brug for andres hjælp eller bandet kan klare sig uden os, fordi de har den succes, de har. Så det at de tager bands som os ind, og hjælper os, er så stort og fantastisk - det er rart at og mærke, at de har lyst til at hjælpe os.

Hvad er langtidsplanerne for Machine Head?

- Jamen vi vil bare gerne fortsætte med at gøre det, vi gør nu. Vi elsker hvad vi laver, og der kommer gode ting ud fra vores hårde arbejdsindsats. Vi havde jo ikke ligefrem planlagt, at de ting, der er sket hen ad vejen, skete, men vi vil gerne være større og bedre end vi er nu. Vi vil også gerne være hovednavn på festivaler. Vi kan godt lide at forestille os at vi kan blive som Metallica en dag - en fuldt ud velsmurt maskine, der spiller på de store scener, og gør det, der skal gøres. Det er en af tingene, der var fedt ved at arbejde tæt sammen med Metallica - se dem arbejde - de kan gøre lige det, de vil og rejse lige derhen, hvor de vil og spille. Det er det samme, vi ønsker os i Machine Head...haha!

Oplever I ofte, at publikum synger skøre ting til jer som i Danmark, hvor der er blevet sunget julesange?

- Det kan jeg ikke huske at de har gjort, men da vi var i Argentina sang publikum noget på spansk - vores bassist Adam taler spansk, så han kunne oversætte, hvad der blev sunget. Noget med Machine Head, vi elsker jer og alt mulig andet skørt - de sidder der og synger for os i omkring fem minutter. Så der er helt sikkert et par lande, hvor publikum gør skøre ting - men nej julesange, har ingen sunget så vidt jeg husker.

Hvordan er det at være på tour med Devildriver?

- Jamen de er fantastiske. Vi har kendt de gutter i et stykke tid og Dez har vi kendt altid - stort set - vi er venner. De er cool og vi kom rigtig godt ud af det alle sammen første gang vi mødte hinanden. John og Jeff er vokset op med Machine Head's musik og var fan af os...så det er jo altid rart at være på tour med ens venner.

Dave havde også tid og lyst til at svare på vores 10 hurtige, som du snart kan glæde dig til at læse.