Den røde tråd

2011 har allerede budt på heftigt debutalbum og heftig turneaktivitet fra de unge herrer i Scarred By Beauty. Vi fangede forsanger Jonathan "Joller" Albrechtsen til et par spørgsmål om albummet, fortiden og ikke mindst fremtiden.

I har netop gennemført New Era-touren sammen med By The Patient og Essence – hvad var den bedste – og den værste oplevelse på Touren?

– Det er svært at fremhæve noget som en speciel dårlig oplevelse. Der er altid en dårlig dag på en tour, men det er sjældent, at det er alle, der har sådan en på samme tid. Det er altid federe at være ude og spille, end det er at være hjemme, uanset om man har en dårlig dag eller ej. Det fedeste ved New Era var helt klart at komme lidt ind under huden på de andre bands, og specielt i By the Patient har vi fundet nogle nye legekammerater. De er bare megasøde! Det var en lang fest og skide sjovt fra dag 1.

Jeres musik er meget kompleks og fortættet med, hvad der virker som myriader af forskellige indflydelser – hvordan endte I dér? Var det hele tiden visionen for bandet?

– Det er nok en helt naturligt følge af den konstellation SBB er. Vi kommer fra meget forskellige musikalske baggrunde, har vidt forskellige smag og lytter generelt til mange forskellige genrer. Vi har ikke en vision om at lyde på en bestemt måde, men vi prøver bevidst ikke at afskrive ting, bare fordi de nye eller "underlige". Vi nyder at lege med det paradoks, der ligger i at skabe musik og lyrik, nemlig at man på én og samme tid har fuldstændig frihed og kontrol. Egentlig udelukker det ene jo det andet, men når man skaber kreativt sammen må man alt, og kan alt. De eneste grænser der eksisterer i en skriveproces, er dem man selv skaber. Det er ud fra den tanke, at vi skriver og sikkert også der, forklaringen på vores lyd er at finde.

Jeg er sikkert ikke den eneste, der har haft mere end almindeligt svært med at sætte ord på jeres musik. Hvordan vil I selv beskrive den?

– Normalt plejer vi bare at sige vi spiller rockmusik :-) men hvis man skal ned i genre-flueknepning, er det vel melodisk post-hardcore eller sådan noget.

Kan I nævne et band fra 70'erne, 80'erne, 90'erne og 00'erne, som har påvirket jer?

– Pink Floyd er et band, vi alle har lyttet til, og det er virkelig fantastisk musik. The Police, superfedt! Fra 90'erne må det blive Sublime, der for mange af os var noget af det første musik, som vi "selv" fandt. På det tidspunkt var vi jo omkring 13-14 år, gik i skole sammen, og vi har faktisk dyrket det band lige siden. Der ligger altid en Sublime-skive i tour bussen. Det samme gælder Deftones.

Hvis I skulle lave et covernummer, hvad skulle det så være?

– Vi har flere gange snakket om at lave et cover af La Roux' 'In for the Kill', der er et fantastisk nummer, både musikalsk og lyrisk. Om det nogensinde ender med at blive til noget, eller det ender på vores, indtil videre, fiktive b-side-projekt må fremtiden vise.

Hvordan arbejder I i praksis med sangskrivningen – jeres sange ligger jo langt fra de traditionelle sangskrivnings-skabeloner?

– Som regel starter processen mellem Dennis og Daniel, der sammen skaber et "skelet" til en sang, derefter hiver og strækker vi i fælleskab, indtil vi har formet noget, vi alle er tilfredse med. Der går tit lang tid, inden et nummer er 100% færdigarbejdet, for vi gør meget ud af detaljerne, og det er først når vi har spillet skidtet live nogle gange, at vi rigtig har en fornemmelse af sangen.

Hvad inspirerer Jer, udover musik?

– Det sammenhold vi har sammen i bandet, vores venner, vores København, Christiana, Bryggen, karma på godt og ondt og de dage, vi er så heldige at få lov til at bruge på at turnere – det er det som driver os.

Jeres debutalbum har været ventet med spænding og store forventninger – både herhjemme og i udlandet – har I følt et forventningspres i arbejdet med albummet? Og hvordan var oplevelsen med at lave albummet?

– Vi følte ikke et forventningspres som sådan, i hvert fald ikke udefra. Hvis man kan tale om et pres var det et, vi selv havde lagt. Det var fedt at mærke, at der var interesse omkring albummet, men vi var nok mere nysgerrige end pressede. Nysgerrige efter at se, hvordan albummet ville ende, og om folk ville kunne forstå og lide den samlede pakke. Vi udgav jo E.P.en 'We Swim', der hele tiden var tænkt som en del af albummet, og det var måske en smule spøjst at læse tre kapitler op af en bog, der ikke var færdigskrevet. Men det var, for os, meget givende og hjalp os med at holde fokus på det, der blev til 'Sutra'.

I har valgt at kalde albummet for 'Sutra'. Kan du fortælle lidt om baggrunden for, at I valgte denne titel?

– 'Sutra' betyder direkte oversat, en tråd eller linje der holder ting samlet. Vi tumlede i et stykke tid med at finde den rigtige titel til albummet. Vi endte med 'Sutra', fordi det føltes naturligt, da albummet for os ikke bare er et stykke musik. Vi vil gerne have, at vores lyttere tager albummet til sig som en samlet pakke, forstået på den måde, at vi har vægtet lyrik, musik og visuelt udtryk lige højt, og at alle tre elementer understøtter hinanden. På den mere personlige front, blev albummet til over en periode med mange op- og nedture i bandet. Vi har alle haft hver vores at tackle både i og uden for SBB imens at 'Sutra' blev til. Så for os har albummet været den røde tråd, der har holdt os samlet. Og det er vi meget taknemmelige for at det gjorde.

Har I kunnet mærke en øget interesse fra udlandet ovenpå udgivelsen?

– Nu bliver 'Sutra' jo først udgivet i udlandet d. 10. og 13. juni, så det er måske lidt tidligt at snakke om det. Men vi har bestemt kunne mærke, at folk bliver mere og mere interesserede, nærmest dag for dag. Hvilket jo er lækkert, da vi brygger på flere tour planer uden for DK. Brikkerne skal stadig lige falde på plads, men vi offentliggør snart vores tour datoer for sommeren, og inden alt for længe skulle efteråret også gerne være planlagt. Det bliver lækkert, så der er lidt at se frem til ;-)

Hvis du skulle fremhæve ét andet ungt band på den danske metalscene, som kan gå hele vejen, hvem skulle det så være?

– By the Patient og Vira er to meget gode bud på DK's bedste nye metalnavne.

Hvordan var perioden, hvor du også var medlem af Hatesphere?

– Det var en hård tid, da Hatesphere er et af DK's mest turnerende bands, men samtidig gav det os tid til at finde os selv, og finde ud af hvad vi ville med SBB.

Var der på noget tidspunkt i den periode tvivl om Scarred By Beautys fremtid?

– Et halvt år inden vi indspillede 'We Swim', var vi faktisk lige ved at trække stikket på SBB. Vi måtte tage en meget alvorlig snak om SBB og hvor vi ville hen. Heldigvis endte vi med at få afstemt vores ambitioner og blive enige om at SBB kræver 120% engagement.

Har Hatesphere-opholdet i sidste ende været til gavn for jer?

– Der fulgte naturligvis noget opmærksomhed med, men om det direkte har været til gavn for os er sgu svært at sige.

Hvordan ser fremtiden ud for Scarred By Beauty – både på kort og længere sigt? Er I begyndt at gøre jer tanker om, hvor I musikalsk vil bevæge jer henad?

– På kort sigt udgiver vi jo i Europa snart, og forhåbentlig kan det føre nogle sjove ting med sig. Ellers arbejder vi, som sagt, på at turnere så meget som overhovedet muligt. Vi er så småt begyndt at snakke om næste plade, men det er lidt for tidligt at begynde at snakke om, hvordan det kommer til at lyde. Forhåbentlig går vi en spændende tid i møde, med endnu flere gode oplevelser og masser af fest og farver.