Deler vandene

Professionel og dog ensformigt - en reportage om My Chemical Romance på Roskilde Festival 2011.

Lad det være sagt med det samme: Jeg kender ikke bandet My Chemical Romance og deres musik, men jeg er klar over, at der er delte meninger om dem. Således tropper jeg alene op til koncerten i bagende sol. Det eneste læ jeg kan finde, for at undgå solens stikkende stråler, er i skyggen, hvor der stinker af pis. Da jeg ikke kender til bandets stil og musik, søger jeg information ved at se, hvem der ligesom mig venter på My Chemical Romance blandt publikum.

Broget flok

Omkring mig står blandt andet unge teenagerpiger i tylskørter, prikkede nederdele og skotskternede bh'er. Vender jeg blikket støder jeg på mennesker, der har en del flere år på bagen, som render rundt med cowboyhatte. Det ligner mest af alt en form for festivaluniform, som de finder frem år efter år, og det skaber jo også lidt stemning blandet de ellers meget unge mennesker, der dominerer det halvtomme publikumområde.

Det lader til, at nogen er kommet for dediceret atse og høre My Chemical Romance koncerten, mens andre hænger ud på pladsen fordi de er blevet fulde og for tunge i røven til at gide at flytte sig.

Musikken

My Chemical Romance går energisk i gang og spiller nogle numre, som især falder i de unge menneskers smag, der både står omkring mig og nede foran scenen. Sidstnævnte må være My Chemical Romances mest dedikerede fans – tylskørterne får sig i den grad en hoppetur til de mest velkendte sange.

Hektisk men overfladisk

Umiddelbart falder hverken den ærkeamerikanske teenageagtige vokal eller sangene i min smag.Metalmusik må meget gerne være hurtigt, men jeg oplever, at bandet spiller hektisk, og at der ingen dybde er i musikken. Flere af numrene lyder som rockede technoballader, som de unge fans ivrigt hopper og danser flittigt til omkring mig.

Forsangeren Gerard Way siger, at bandet er glade for at være tilbage i Danmark, og at de netop er kåret som årets "bedste internationale band" af NME i England, hvilket jeg må indrømme, at jeg ikke forstår.

Som koncerten skrider frem, kan jeg ikke skelne mellem numrene– det bliver simpelt hen for ensformigt. Jeg fornemmer klart, at My Chemical Romance slutter deres koncert på Orange af med deres hits, som afføder fællessang, men det for dog ikke mig til at ændre mening eller oplevelse af en kedelig koncert.

Ekstremt professionelle

Af ros til bandet vil jeg sige, at de virker ekstremt professionelle og opsatte – de bevarer en måske noget introvert energi under hele koncerten og fylder generelt scenen godt ud. Derudover synes jeg, at forsangeren skal have ros for sin vokal – også selvom den ikke er min smag.