Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – forårets festivaler

Updated
inferno 2023
karmagøygeddon 2023
incineration 2023
Ragnaroek-2023-Flyer
hyperspace 2023

Roadburn i Holland er en af de helt store festivaler hvert forår. Der er også andre spændende festivaler derude. Vi bringer et overblik.

Der var engang, da farfar var ung, at festivalsæsonen strakte sig fra juni til august. Herhjemme i Danmark var der Roskilde Festival, Skanderborg, senere Smukfest, og (nu hedengangne) Midtfyns Festival. Med årene og som udviklingen er gået med det fysiske pladesalg, er turneer og særligt festivaler gået ind i en rivende udvikling, der betyder, at det ikke længere kun er om sommeren, man tager til flerdagsbegivenheder. Vi rejser også gerne for det.

Her i april måned er det hollandske Roadburn, der er blandt de vigtigste festivaler derude. En spændende festival i Tilburg, hvor kuratorer hvert år sørger for at et alsidigt, afvekslende og nytænkende line-up præsenteres for et nysgerrigt publikum. Roadburn kan på mange måder ses som den diametrale modsætning til Copenhell og Wacken, hvor fokus er på festen og stemningen, hvorfor man her satser på de store, velkendte navne for at sælge billetter. Roadburn har en anden strategi.

Heldigvis er der plads til begge strategier og heldigvis er der også plads til flere og andre festivaler end blot Roadburn til foråret. Vi lister her fem alternativer, hvis man har lyst til at opleve andre line-ups og andre lande.

1. Inferno Metal Festival, Norge
I Norges hovedstad Oslo har man hvert år Inferno Metal Festival. Den har, ikke overraskende, fokus på landets fornemste eksportvare udi tung musik; black metal. I år er det mægtige Emperor, der er hovednavn sammen med Cannibal Corpse, Watain, Amorphis, Abbath, Dark Funeral, Wolves in the Throne Room og mange, mange flere. Fire dages mørk musik midt i Oslo, hvor festivalgængere jo typisk også kan komme forbi Neseblod Records og tage en tur i kælderen for at se 

2. Karmaøygeddon Metal Festival, Norge
Norge har mere og andet end blot Inferno Metal Festival, Beyond the Gates, Midgardsblot og Hole in the Sky. Der er også Karmaøygeddon, der afholdes i maj måned i Kopernik. Det er helt ude vestpå, mellem Stavanger og Bergen. Placeringsmæssigt lidt ligesom danske Heavy Agger, der også ligger helt ude i det yderste af vestlige i kongeriget. Karmaøygeddon har netop danske D:A:D som et af hovednavnene i år, ligesom Kamelot, Sólstafir, Pain, Marduk, Rotting Christ og Danko Jones er blandt de større navne på plakaten. Lidt længere nede på plakaten ser man også det norske avantgard-band Ved Buens Ende

3. Incineration Festival, London, Storbritannien
Vil man hellere til England og hovedstaden London, så er Incineration Festival lige din kop te. De har også Marduk og Rotting Christ på programmet, og deler således lidt plakat med nordmændene, hvor de da også henter hovednavnet Enslaved til den britiske metalfestival. Suffocation og Asphyx giver et godt billede af, at det er den lidt tungere genre, der dominerer plakaten. Der er også Lamp of Murmuur og King Dude, hvis man er til den slags.

4. Ragnarök Festival, Tyskland
Selvfølgelig er tyskerne også leveringsdygtige i festivaler om foråret. I midten af april afholdes Ragnarök Festival i byen Lichtenfels, der ligger omkring 100 km nord for Nürnberg og 650 km syd for grænsehandlen ved Otto Duborg. Her er der vikinger på programmet. Festivalen har eksisteret siden 2004 og har altid været afholdt først på året. Denne gang er det Hypocrisy, Naglfar, Einherjer, Månegarm og Uada, der agerer trækplastre. Man er kun cirka 100 km. fra grænsen til Tjekkiet, hvorfor der er mulighed for at proviantere gæret byg og humle til favorable priser, hvis man alligevel har taget traileren med.

5. Hyperspace Metal Festival, Canada
Hvis man er til power-metal, så gælder det om at finde en flybillet til Vancouver. Ugen før Roadburn er de nordamerikanske arrangører klar med tre dages melodisk fest, hvor knyttede næver og fællesbrøl mod himlene er på programmet sammen med navne som Exmortus, Riot City, Judicator og mange flere.

Lidt længere sydpå har man Maryland Deathfest i USA. I maj måned afholdes MDF, som festivalen i folkemunde forkorter den ’over there’. For Maryland Deathfest afholdes i byen Baltimore. Den ligger lige nord for hovedstaden Washington på den amerikanske østkyst. Omtrent 330 km. Syd for JFK-lufthavnen i New York. Den afholdes dog ikke her i 2023, så der må man lige vente til 2024, hvorfor naboerne mod nord løber med opmærksomheden dette forår.

Hermed nogle rejsetips givet videre til dem, der måtte have udlængsel og er lidt ærgerlige over, at Royal Metal Fest i Aarhus ikke længere er samlingspunkt om foråret herhjemme.