Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Hvorfor Monster er det mest irriterende i verden

Updated
_E2P8164

På Copenhell er der her, der og alle vegne Monster, men ligesom en af vore elskelige læsere skrev i går på vores Facebook side “Jeg tror hellere, jeg ville pisses i munden af en bulgarsk langturschauffør med hepatitis end at drikke en Monster-energidrik“, og argumenterne for det følger herunder.

Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

1. Da dårskaben toppede: Trumps fødselsdagsfest
Der findes øjeblikke, hvor mængden af unødvendig aggression, plat kommercialisering og komplet mangel på dannelse smelter sammen til en uhellig alliance. Det absolutte lavpunkt indtraf, da Monster Energy hoppede med på vognen som storsponsor til Trumps absurde "UFC Freedom 250"-cirkus.
At se et gigantisk, 28 meter høj oktagon-misfoster overklistret med neongrønne kradsemærker midt i det historiske magtcentrum – alt sammen for at fejre førerens 80-års fødselsdag og noget moderne "patriotisme", som ingen ved deres fulde fem havde bedt om.

2. De får Red Bull til at fremstå coolere end George Clooney
Det kræver sin præstation at få en østrigsk sukker-gigant til at virke som indbegrebet af sofistikeret coolness, men Monster har knækket koden. Hvor Red Bull trods alt sender folk ud i rummet, sponsorerer Formel 1 og leger med højteknologisk ekstremsport, så appellerer Monster til segmentet, der synes, det er fedt at lave hjulspin på en tankstation i Randers. Monster udstråler ikke elite; det udstråler "jeg har slået hul i min egen gipsvæg, fordi jeg tabte i Call of Duty".

3. Hvis Five Finger Death Punch var en drik
Hvis du tog Five Finger Death Punch, kørte Ivan Moody gennem en blender og toppede det med en tribal-tatovering direkte på sjælen, så har du Monster Energy. Det er den officielle lyd og smag af den absolut mest tåkrummende afkrog af metalmiljøet: Den kommercielle "bro-metal".
Monster Energy smager af mænd i fyrrerne, der går i  urban camo, har hurtigbriller siddende i nakken og insisterer på at starte en moshpit til en Volbeat-koncert.

4. Logoet
Lad os lige tale om de tre kradsemærker. Det der neon-grønne "M", som mest af alt ligner noget, en farlig-farlig teenager har tegnet i sit kladdehæfte i tysktimen. Det prøver så desperat på at sige: "Pas på, der er et vilddyr indeni!" at konspirationsteoretikere i årevis har påstået, at logoet i virkeligheden består af det hebraiske tegn for 666, gør det kun mere pinligt. Hvis Monster rent faktisk var Satans værk, havde Djævelen haft markant bedre grafisk smag.

5. Den der udmattende "UNLEASH THE BEAST"-intensitet
Tag en dyb indånding. SLUK FOR CAPS LOCK! Vi orker det ikke. Hele Monster-universet er inficeret baseret på en konstant, skinger og udmattende markedsføring, hvor alt skal være en kamp på liv og død. Du skal ikke bare have slukket tørsten; du skal FYRE DIG UD OVER RAMPEN, MÆRKE ADRENALINEN SKYDE UD AF DINE ØJNE! Rolig nu, makker. Det er bare kulsyre, majssirup og nok taurin til at give en mellemstor pony hjertestop. Den outrerede intensitet er ikke farlig - den er bare utroligt trættende.