Rotter og rookies i Randers
Populær
Der var verdenspremiere i Randers, da One Machine gav deres første koncert nogensinde til Midwinter Meltdown, ligesom Mirage blev gendannet for en stund.
2. Kill The Hope Inside
3. One Machine
4. Crossed Over
5. Into Nothing
6. Defiance
7. Armchair Warriors
8. Evict The Enemy
---
9. Freedom And Pain
Randers' egen lille metalfestival Midwinter Meltdown er en overordentlig hyggelig én af slagsen. Hvert år står de frivillige trofast og serverer chili con carne til de kuldskære fremmødte, der lige skal have varmet gane og mave, før de sætter tænderne i den luns lokale metalmusik, der trofast møder op og fyrer den af på Underværket, hvor festivalen finder sted.
For Midwinter Meltdown er en lokal festival på alle måder. Det er Randers' egne musikalske helte, nye som gamle, der sætter hinanden stævne. I år var det de helt unge drenge i Bulwark, der åbnede festivalen. En flok elever fra det lokale gymnasium i Randers, der har hørt noget thrash, og som bare skal klø på i øvelokalet. For der var masser af talent på instrumenterne.
Knap så meget talent var der i Corpse Syndicate, hvis koncert mestendels udstillede det faktum, at man sagtens kan være forsanger i et metalband uden nødvendigvis at kunne synge. Det lød ikke videre skønt, men de hyggede sig enormt på scenen, og det gjorde publikum, der nu for alvor begyndte at indtage den lokale humle, også. For til Midwinter Meltdown serveres der naturligvis Thor!
Da den knap så skønne brølen var overstået, var det tid til første verdenspremiere denne aften, der bød på hele to af slagsen. Den første var der nok ikke så mange, der så frem til, men ikke desto mindre var det, hvad det var. Meget passende havde de unge knøse fra Randers kaldt bandet Embryo, og nu skulle de så ud over scenekanten. Forsangeren lød en anelse som Eddie Vedder med en tung frasering, og bandet spillede en art metal, der vel bedst kan beskrives som et mix af Metallica fra 'Load'-fasen og en snert af den doom, som Black Sabbath gjorde så berømt. Nu er det to lige lovlig tunge referencer at kaste efter Embryo, der stadig er i den tidlige fase af deres liv, men man ved jo aldrig.
Helt det samme kan ikke siges om Mirage. Disse lokale firserhelte, der blev dannet i 1982 og udgav nogle få demoer og singler, fik aldrig rigtig skudt karrieren ud over postnummeret 8900. Alligevel fik de dog skrabet deres materiale sammen i en bunke og udgivet en plade i 2002. Den fik titlen '...And The Earth Shall Rumble', og herfra kom det meste af deres materiale. De voksne herrer, som de vist roligt kan kaldes, er siden gået andre steder hen med deres musik, men det var alligevel lykkedes arrangøren af Midwinter Meltdown at få Mirage til at gendannes denne aften. Det var en stor succes. Årene kunne skimtes i det grånende hår, men energien manglede bestemt ikke noget. Trommeslageren gav den fuld pedal, ligesom guitaristen havde masser af saft og kraft i strengene, og keyboardet fik virkelig lov at strække ben. Det var en udmærket oplevelse.
Det samme kan man sige om Prevail. Randers' metalliske stolthed. Dødsmetalbandet gik da også derfra med aftenens største fremmøde, for der var godt pakket, da de løftede stemningen i lokalet med deres badebolde og ustyrlige frontmand. Badeboldene susede rundt mellem publikum, der både fik nikket, sparket og slået til boldene, så de røg frem og tilbage mellem scene og publikum. Alt imens rev Prevail deres bedste numre ud af ærmet og fik endda en lille duet på 'Voices', hvor de hev en kammerat op på scenen til at hjælpe til på vokalen. Der blev, som forventet, truet så rigeligt fra forsangerens side. For kan man ikke fatte't, så kan man få med battet! Et slogan, der nærmest har udødeliggjort Prevail i Randers, hvor den slags sørger for, at et band bliver mejslet ind i lokal folklore.
Om samme skæbne overgår internationale One Machine er efter aftenens koncert stadig uvist. Juryen er ude, som man siger på nudansk. For da One Machine gik på scenen 23.30, var der nærmest udsolgt af Thor i baren. Det er ikke godt. Det kan arrangørerne af Giants Of Rock fortælle alt om. Det fremskredne tidspunkt betød også, at flere af gæsterne var på vej hjem, så salen tømtes desværre en smule under One Machines første koncert.
En koncert, der var set frem til fra mange fronter. Steve Smyth har samlet en flok musikere om sig, efter han afsluttede sin karriere i bands som Nevermore og Forbidden. At den første koncert spilles i Danmark er ikke noget tilfælde. For forsangeren er ingen ringere end Mikkel Sandager, der tidligere har stået i spidsen for Mercenary, og bassisten er kæmpen Tomas Koefoed, der også er bedre kendt som O'Beast fra Mnemic. Bandet rundes af med Jamie Hunt fra Biomechanical på den anden syvstrengede guitar og Ralphael Saini fra Chaoswave på trommer. Det er som at sætte et hold til en all-star kamp. Men hvad med musikken?
På internettet har man kunnet høre et enkelt nummer, der bærer titlen 'The Distortion Of Lies And The Overdriven Truth' et enkelt døgn før koncerten, men ellers har der ikke været noget materiale, som folk har kunnet sætte tænderne i og på den måde forberede sig på koncerten. Det var også den sang, som One Machine åbnede med, da de gik i gang. Fuld fart på den progressive metal, der vel er det nærmeste, vi kan komme på en genreinddeling så tidligt i bandets karriere. For vi må vente et par uger mere, før debutpladen udkommer. Det havde altså været lidt fedt, hvis de havde turdet sælge pladen til festivalen.
Selve koncerten skulle lige i gang, og det var tydeligt, at der lige skulle bankes noget rust af instrumenter og stemmebånd i bandet. Nervøsiteten fik de dog lagt bag sig, og som de fik arbejdet sig ind i sangene, blev man igen mindet om, at det er altså er yderst kompetente musikere på samtlige instrumenter. Mikkel bruger meget mere af sin spændvidde i stemmen, end han gjorde i Mercenary, og for dem, der gætter på lyden, så kan vi roligt sige, at det er langt fra både Mercenary, Mnemic og Nevermore.
One Machine er sin helt egen og har deres egen lyd. Jeg interviewede bandet nogle timer, før de skulle på scenen, og her gjorde de alle det klart, at det ikke er et projekt. Steve Smyth og co. har engageret sig 100 % i dette, hvorfor det bliver spændende at se, hvordan det går, når debutpladen udkommer, og festivalsæsonen nærmer sig. For denne første koncert var ikke helt perfekt. Der var startvanskeligheder, og guitarskiftene skal lige koreograferes strammere fremover, så momentum ikke tabes mellem numrene. Men de fik kørt sig varme, og det var omtrent på det tidspunkt, hvor Mikkel svedende måtte smide sin vest, at der kom gang i den. Sangen 'Armchair Warriors' gav for mig det første strejf af noget, der både er teknisk i høj klasse og samtidig kan få gang i et publikum. Her ramte de efter min mening den balancegang bedst denne aften i Randers. Derefter var der kun to numre tilbage, og publikum var begyndt at udvandre. Lidt ærgerligt for One Machine, men det er et nyt band, og trods kendte navne, så skal man altså starte fra nul og arbejde sig videre derfra. Det gør One Machine utvivlsomt, eftersom pladen er på vej ud i butikkerne om et par uger, og så bliver det spændende at følge Mikkel, Tomas, Steve og co. i dette nye eventyr.
Midwinter Meltdown 2014 blev således lukket fornuftigt ned efter fem lokale navne og et enkelt internationalt hovednavn. Øllet blev drukket op og chili con carne spist i rigelige mængder. Befriende let stemning, hvor alt lige fra Enya til Amon Amarth og AC/DC blev brugt som anlægsmusik, når et band gik af, og sørme om ikke også en udmærket version af 'Himmelhunden' fik lov at gøre sig som pausemusik. Det var intet mindre end fantastisk, og når man er i Randers, så er der selvfølgelig dømt fællessang, når denne evige klassiker brager ud af højtaleranlægget. Fedt!
Der var lidt langt mellem snapsene denne aften, men stemningen, maden og den øl, der trods alt var der, var udmærket, og vi fik to verdenspremierer samt en gendannelse af Mirage. Et godkendt arrangement, hvor man kunne mærke, at de lokale støttede. Lur mig, om ikke Randers gentager bedriften næste år.
Nedenfor kan du se den musik/tekstvideo, som One Machine har offentliggjort af førnævnte nummer:
Billede 1 - 4: One Machine
Billede 5 - 6: Prevail
Billede 7 - 8: Mirage