Top 5 - Roadburn 2018
PopulærFra det sløveste sløve over det tungeste tunge til det hidsigste hidsige. Roadburn byder på noget for alle med god smag. Fotografen er tilbage på den festival, han omsider har lært at elske, og her funderer han over, hvad resultatet mon bliver denne gang.
1. Tilbagevenden til Roadburn
Efter sidste års fravær er Devilution tilbage i Tilburg. Programmet er stærkt, og moralen er høj. Hvad skulle kunne gå galt?
Sandsynlighed for, at det bliver til virkelighed: 95%
2. Danske bands
2018 byder på usædvanligt mange danske optrædende på Roadburns mange scener. Både LLNN og Hexis er på plakaten, og sammen amerikanske Joy optræder den, fra vor hjemlige scene, så kendte Dr. Space.
Sandsynlighed for at opleve dem alle: 50%
3. Waste of Space Orchestra
Den perfekte festival-åbner: Oranssi Pazuzu og Dark Buddha Rising sikrer en dyster, finsk psykedellisk start på løjerne i Tilburg. Hurra!
Sandsynlighed for at opleve det: 70%
4. Vejret
Vejrudsigten melder jo om det, vi en gang kendte som ”sommer”. Op til 27 grader og høj sol.
Sandsynlighed for at vejrudsigten holder: 5%
5. Den totale overflod
Der er så mange bands, det er værd at se, at det er svært ikke bare at give fortabt og drikke sig fra sans og samling på en af de mange ølbarer, der omkranser festivalens spillesteder. Nuvel, vi må se hvordan det går.
Sandsynlighed for at den opleves; såfremt ad. 1 lykkes: 100%