Kommentarer fra af Silz

Flot og værdig nekrolog, Lars Schmidt. Som den ven, der sammen med dig i GUF tabte kæben og straks købte albummet 'Corridors of Power' med hjem og skamlyttede det, kan jeg kun nikke genkendende til dine tanker og følelser. En af mine venner sagde dengang om Gary Moores guitarspil, at han som ingen andre kunne få sin guitar til at græde -ikke kun i balladerne, men også når han spillede hurtige soli og løb. Det beskriver vel meget rammende hans særlige evner og spillemåde.
Jeg har lyttet meget til hans musik i ugen, der er gået og hvis det skal være blues man har lyst til at sidde og mindes ham med, kan det varmt anbefales, at I hiver albummet "Blues for Greeny"(95) frem. På dette hyldest album for Peter Green med dennes kompositioner spiller Gary og bandet efter devisen "les is more" og de går lige i hjertet.
RIP Gary Moore.
Henrik Silz