AC/DC - "Plug me In"/DVD Deluxe version

AC/DC - "Plug me In"/DVD Deluxe version

AC/DC - "Plug me In"/DVD Deluxe version

Kunstner
Titel
Plug me In
Distributør
Genre
Karakter
4

Klokken død over deadline fik undertegnede fat i Deluxe-versionen, og satte fluks fyr under den ekstra DVD, der bærer titlen "Between The Cracks". Som titlen måske indikerer, er det tale om et miks af Bon Scott og Brian Johnson epokerne, der præsenteres kronologisk - og det indledningsvis med et par flere af de ultra-amatøragtige, sort/hvide klip fra St. Albans High School 1976, der også var med på DVD 1. Kuriøst, jovist da, men ikke mere end det. Kuriøst og kanon bliver det til gengæld i mange af de efterfølgende klip på den to timer lange bonus DVD. Især, når vi kommer med i AC/DC's øvestudie (hvor jeg sådan set altid gerne har villet være flue på væggen), hvor bandet fyrer op under det dengang aktuelle nummer "Guns For Hire" som optakt til turneen med det selvproducerede album "Flick Of the Switch" (1983). Den energi, AC/DC præsenterer i øveren ville gøre det for mange andre band på scenen. Forrygende klip! "Between The Cracks" afsluttes af en koncertoptagelse fra samme tour, i Houston, oktober 1983. Hele ni veludførte skæringer, og nok så fedt interessant, så er det med en herlig af mere sjældne livenumre: tre fra den dengang aktuelle "Flick of the Switch" (førnævnte "Guns For Hire", den "Hells Bells"-strejfende "This House Is On Fire" og det godt rykkende titelnummer), det mindre koncertprofilerede "Back In Back" nummer "Rock'n'Roll Ain't Noise Pollution" og så "Sin City" fra den rå Bon Scott bluesperle "Powerage", 1978. Og aldrig har AC/DC haft så meget højt hår med sig på scenen - men som nævnt: vi er jo også i herlige 1983, og da hold kæft, hvor det band bare swinger! Bonus DVD'en rummer alt 19 sange (primært livenumre 1976-2000), inklusive "Girls Got Rhythm" med hver dets sanger, hvilket får undertegnede til at tænke i snedige emner til en særlig magisk AC/DC sætliste, hvis en ny AC/DC tour ellers er en realistisk mulighed i undertegendes levetid??