Oppe over dødvandet

As I Lay Dying toppede i mere end èn forstand lørdagens firedobbelte metalcore-koncert på Loppen. Selv om Loppen er en institution blandt københavnske spillesteder, er det faktisk ikke et rum, der er specielt egnet til andet end sid-stille koncerter, da scenen befinder sig i midten af et smalt og lavloftet rum – ikke megen plads til circlepits og hvad har vi.

På trods af det klarede aftenens bands og publikum sig nu ganske godt, hvor der var dømt metalcore så det sved. Jeg missede indledende Maroon, da den fire orkester store koncert startede tidligere end koncerter plejer at starte på Loppen.


Svensk død og skønhedsfejl[/b]

Himsa leverede en solid insats, og var det af aftenens bands, der lød mest af svensk død, med tunge tonsestykker afløst af blastbeats og twin-guitar. Gode gammeldags metalelementer der aldrig bør blive umoderne.

[img]http://heavyjam.dk/img/1993.jpg[/img]

Darkest Hour (bill.) stil er mere præget af store støjende lydflader, men er nu også ganske gode, uden de var helt så stærke som Himsa, men godt tromme- og guitarspil skal de roses for. For undertegnede bliver deres stil dog lettere monoton i længden.

Det vil nok være at gå for vidt at udnævne As I Lay Dying (øv. bill.) til en komet, da de har en lille håndfuld albums i baggagen. De er dog ved sådan rigtigt at slå igennem, hvilket de faktisk har fortjent. De spillede i hvert fald med et nærvær, der hævede dem et niveau over de andre bands denne aften, og med et materiale der er dejlig helstøbt.

En alvorlig skønhedsfejl var dog den uforvrængede sang, der var pivfalsk! Det beskæmmede desværre koncerten en del. Men bortset fra det er As I Lay Dying et vaske ægte kick-ass band, da det formår at hæve sig op af metalcorens dødvande.