Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Roskilde Festival 2005: Lørdag

Updated
Roskilde Festival 2005: Lørdag
Ikke så meget hævi på Roskildes lørdagsprogram, men masser af blues, rock og punk med Bjørn Berge, Foo Fighters, Green Day og Skambankt. Tatoveret og tætbygget. Norske Björn Berge (bill.) ligner ikke en type, man har lyst til at toppes med. Han har et navn, som umiddelbart ikke klinger så rent i hævi-hoveders ører, men han spiller ”Ace of Spades”… på slideguitar! Björn Berge er solist, og han akkompagnerer kun sin slideguitar med en elektrisk stortromme, som han også selv styrer med foden. Det var desværre sparsomt med fremmødet, da han gav en fin eftermiddagskoncert på Odeon, der under alle omstændigheder vækkede folk af fredagstømmermændene. Vi havde jo alle – som bekendt - først været indlagt som lydslaver og bagefter taget til sort sabbat, dagne før.

Der var flest covers i sættet, som naturligvis blev afsluttet med Red Hot Chili Peppers-slageren, ”Give It Away” og førnævnte Motörhead-hymne. Mellem sangene underholdt Björn Berge med jokes og anekdoter, samt forklaringen om, at han efterhånden er bedre til dansk en norsk, fordi han spiller her så tit. Jeg vidste ikke, hvordan et samleje lyder på slideguitar, men jeg fandt ud af det under et af højdepunkterne, Chuck Berry’s nummer (udødeliggjort af Ry Cooder) ”13 Question Method”, som også har en bundpervers tekst, hvorunder Björn ikke kunne skjule sit kåde sommer-rævesmil. Overraskende og interessant.

Kunstner
Dato
05-07-2002
Genre
Karakter
4