Hyggeligt og korthåret
Updated
Hoobastank skabte god energi i Vega, men også supportbandet Three Days Grace gjorde en god figur i den del af metal genren, som er ganske MTV-venlig. Lad det være sagt med det samme: Denne anmelder er ikke helt stiv ud i Hoobastank og, hvad bandets numre hedder. Den slags data sidder ikke på anmelderens rygrad, så derfor skal anmelderen være meget påpasselig med at bruge "uvidenhedsfinten" - altså at skrive om alt muligt andet end selve musikken. Som f.eks. at forfalde til betragtninger om, at koncerten med garanti affolkede de første torsdag morgentimer på de omkringliggende gymnasier.
Men de omkringliggende gymnasier var jo slet ikke det, det drejede sig om onsdag aften i Vega. Næh, her handlede det om nu-metal i den mere korthårede, MTV-venlige, iørefaldende og umiddelbare og hyggelige version. Og de i Danmark forholdsvis ukendte, men ganske effektive amerikanere Three Days Grace varmede op på fornemste vis med et sæt, som virkelig fik publikum op at ringe og efterfølgende ned i merchandise-boden for at købe bandets debut-cd.
Three Days Grace er i samme, melodiske boldgade som Hoobastank - bare lidt mere hårde og tunge. De blev hjulpet godt på vej af en for et supportband overraskende god lyd og en sanger, der godt nok synger som alle de andre sangere i samme kategori (læs: sangerne i Hoobastank, Creed, Nickelback osv.), men som virkelig formåede at skubbe publikum i retning af den - godt nok noget kortvarige - fest, der fandt sted på samme scene senere på aftenen.
Hits én masse
Hits har Hoobastank masser af, men de syntes ikke, at festen skulle vare så længe. Én time og otte minutters koncert var, hvad deres rundhåndethed var til. Men publikum klagede ikke, for de fik et hitspækket og energiholdigt sæt, der sendte de mange unge publikummer hjem i seng med et smil på.
Der blev lagt ud med "Out of Control" og "Just One" fra debut-albummet, og sanger Doug Robb viste fra starten, at det var ham, der ville og kunne styre begivenhederne i land. Hoobastanks numre er jo fede nok men bandet mangler tyngde - i form af en guitar nummer to (som Three Days Grace havde), der kunne lægge de samme rytmefigurer som bassen. Havde instrumenteringen været som beskrevet, ville Hoobastank for alvor have sparket igennem.
Det begyndte at blive rigtig spændende, da bandet gik i gang med Madonnas "Girls Just Wanna Have Fun", men det blev kun til et halvt minuts spænding. Til gengæld fortsatte bandet direkte over i aftenens røvsparker nummer ét, "Crawling in the Dark". Naturligvis fik vi også den søde, men kønsløse "The Reason", og så var alle vist tilfredsstillet den aften.
Taget i betragtning af, at det er MTV-heavy på den stuerene måde, så var det faktisk en ganske fed koncert. Melodierne og energien kan ingen tage fra Hoobastank, og at de så havde taget begge dele med til en - noget kortvarig - koncert i Danmark en blæsende onsdag aften i oktober, var jo fint nok.
Men de omkringliggende gymnasier var jo slet ikke det, det drejede sig om onsdag aften i Vega. Næh, her handlede det om nu-metal i den mere korthårede, MTV-venlige, iørefaldende og umiddelbare og hyggelige version. Og de i Danmark forholdsvis ukendte, men ganske effektive amerikanere Three Days Grace varmede op på fornemste vis med et sæt, som virkelig fik publikum op at ringe og efterfølgende ned i merchandise-boden for at købe bandets debut-cd.
Three Days Grace er i samme, melodiske boldgade som Hoobastank - bare lidt mere hårde og tunge. De blev hjulpet godt på vej af en for et supportband overraskende god lyd og en sanger, der godt nok synger som alle de andre sangere i samme kategori (læs: sangerne i Hoobastank, Creed, Nickelback osv.), men som virkelig formåede at skubbe publikum i retning af den - godt nok noget kortvarige - fest, der fandt sted på samme scene senere på aftenen.
Hits én masse
Hits har Hoobastank masser af, men de syntes ikke, at festen skulle vare så længe. Én time og otte minutters koncert var, hvad deres rundhåndethed var til. Men publikum klagede ikke, for de fik et hitspækket og energiholdigt sæt, der sendte de mange unge publikummer hjem i seng med et smil på.
Der blev lagt ud med "Out of Control" og "Just One" fra debut-albummet, og sanger Doug Robb viste fra starten, at det var ham, der ville og kunne styre begivenhederne i land. Hoobastanks numre er jo fede nok men bandet mangler tyngde - i form af en guitar nummer to (som Three Days Grace havde), der kunne lægge de samme rytmefigurer som bassen. Havde instrumenteringen været som beskrevet, ville Hoobastank for alvor have sparket igennem.
Det begyndte at blive rigtig spændende, da bandet gik i gang med Madonnas "Girls Just Wanna Have Fun", men det blev kun til et halvt minuts spænding. Til gengæld fortsatte bandet direkte over i aftenens røvsparker nummer ét, "Crawling in the Dark". Naturligvis fik vi også den søde, men kønsløse "The Reason", og så var alle vist tilfredsstillet den aften.
Taget i betragtning af, at det er MTV-heavy på den stuerene måde, så var det faktisk en ganske fed koncert. Melodierne og energien kan ingen tage fra Hoobastank, og at de så havde taget begge dele med til en - noget kortvarig - koncert i Danmark en blæsende onsdag aften i oktober, var jo fint nok.
