Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

AMF'12: Knogle-kopiens triumf

Populær
Updated
AMF'12:  Knogle-kopiens triumf
AMF'12:  Knogle-kopiens triumf
AMF'12:  Knogle-kopiens triumf
AMF'12:  Knogle-kopiens triumf
AMF'12:  Knogle-kopiens triumf
AMF'12:  Knogle-kopiens triumf
AMF'12:  Knogle-kopiens triumf
AMF'12:  Knogle-kopiens triumf

Rent undtagelsesvist anmelder Devilution også et coverband fra AMF 2012. Hvorfor? Fordi det var så godt, at vi kan ikke lade være.

Dato
01-11-2012
Trackliste
Cremation
Come To The Sabbath
Devil Eyes
The Family Ghost
Angel Of Light
Halloween
The Candle (intro)
Dressed in White
Nuns Have No Fun
Lurking In The Dark
Return Of The Vampire
Burn
Melissa
Evil
No Presents For Christmas
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Nej, man bør ikke anmelde et coverband! Men vi gør det, fordi vi simpelthen ikke kan lade være - og kun på grund af den sublime timing mellem King Diamonds annoncering af sin 2013-optræden på Copenhell og torsdagens sene koncert med Mercyful Diamonds covershow, gør, at det tilnærmelsesvis kan forsvares. Og så måske noget med nogle øl og en overdreven begejstring.

Men ved Kings knogle, hvor var det røvhamrende fedt at høre en solid og totalt overraskende lækkert leveret omgang af dansk metals største hymner, serveret som en ekstra godbid efter festivalens første helt igennem danske dag - metalnationalisme, når det er smukkest.

Burde der så have været lagt mere vægt på King Diamond-skiver end på Mercyful Fate, som blev favoriseret? Eller hvad med noget af det nye? Og det rigtige svar er selvfølgelig, at begge originaler skal få spillet nogle flere koncerter, så et coverband ikke er nødvendigt. Men når det nu skal være, så var det en god blanding.

Sikkert er det i hvert fald, at ingen lyder som King Diamond - det siger enhver realistisk forventning - men her var der faktisk en Michael Dahl, som kom overraskende behageligt tæt på. Kun omkring de høje toner, var der en vis usikkerhed, men det udgjorde intet væsentligt problem, fordi der var så mange passager, som sad perfekt. Med kjolesæt, make-up, høj hat og mimik var det næsten som om Kongen selv var til stede i de uhellige haller.

Her skal det tilføjes, at ikke kun stemmeføring, men også instrumenthåndteringen var mesterlig, og hvis man ikke vidste, at dele af Mercyful Diamond eksekverede metal i Serpent Saints, som stod på scenen dagen efter, ville man straks forlange, at dette sammentømrede band øjeblikkeligt frembragte egen musik ud af hegn og tønder. Her måtte man altså nøjes med en storslået fremmaning af minder om en smuk fortid - og noget af en teaser for den kommende sommers hjemlige festivalhøjdepunkt på Refshaleøen.