Copenhell 2013: Sådan skal man vækkes
Populær
Thrash metal og happy hour i baren lørdag klokken nærmest morgen virker som et fornuftigt grundlag for en tradition, og med Impalers fik folk rystet garnet og dumpet tømmermændene.
Lørdagen lagde ud som et forsøg på at være den bedste vejrdag på Copenhell nogensinde. Ingen hints om skybrud, kun bagende sol, som passende kunne gøre campisternes telte så hede, at der ikke var andet at gøre end at gå ind på festivalpladsen. Impalers stod nemlig på scenen, og var der noget, som passede perfekt til udskænkningerne fra barens happy hour-tilbud, så var det vaskeægte thrash metal med masser af fart over feltet.
Impalers fra Haderslev havde fundet vej til Copenhell trods en strejkende bil, men heldigvis havde foreningen Metal Mekka fundet en løsning for bandet, så bandet stod på scenen. Der var ikke proppet foran Pandæmonium, men der var stadig en god opbakning, og specielt var andelen af rigtigt dedikerede fans høj helt oppe foran.
Bandet gav den godt med gas på de til genren helt passende instrumenter: guitarer af hhv. typen Flying V og Explorer, mens bassen var en Warlock. Og hele seks tammer på trommesættet. Klassisk som den thrash metal, bandet spiller. Lyden var udmærket, og den hæse vokal fra frontmand/guitarist Søren Crawack virkede stærk, mens spilleglæden specielt hos den anden guitarist var smittende og styrkede for den i forvejen gode stemning. En stemning, som bandet mellem numrene holdt venskabelig. Man kunne måske savne, at attituden i numrene også havde fulgt med ud i snakken mellem numrene, men på den anden side virkede det på tidspunktet også fortrinligt med små grin, småsnak og nedtonet attitude. En afslappet modpol til den hurtige musik.
Ghettoblaster smadret og Jason Newsted "i hegnet"
Den halve time i selskab med Impalers gik stærkt som numrene, der med undtagelse af lidt nyt,stammede fra skiven, der kom i foråret, ’Power Behind the Throne’. Sættet var ganske godt varieret ud fra de rammer, bandet selv har sat på skiven, så der også blev plads til nogle passager, som ikke bare var hæsblæsende fræsen.
En uplanlagt gimmick blev det også til, da der fra publikum blev smidt en ghettoblaster op på scenen, der resolut blev kylet ned på betonen i fotograven. Den overlevede næppe. I kulissen udspillede der sig også interessante ting, som Sort Søndags Anders Bøtter kunne berette over for band og publikum efter koncerten. Jason Newsted havde forceret et hegn trods strikse sikkerhedsregler for lige at komme ind og se, hvad det var for nogle sprøde toner, han kunne høre fra sin plads i backstage-området. Han var godt nok gået igen, men havde nikket anerkendende.
Præcis som publikum havde gjort det. Det kan godt være, at originalitet er noget fraværende i bandets musik (men det er sikkert heller ikke noget, bandet søger i større grad), men de formår at formidle den musik, som de helt tydeligt har en stor passion for: thrash metal.
Og live fungerede det rigtig godt - en god start på festivalens sidste dag.