Copenhell 23: Vi slår jer ihjel!
Populær
Blodindsmurte Strychnos gjorde deres bedste for at slagte Copenhells gæster og gav en af de bedste danske koncerter, der indtil videre har været på årets festival.
2. Stanken af dyd
3. A Morther's Curse
4. Black Banners
5. Manus Nigra
6. Armageddon Patronage
7. Horror Sacred Torture Divine
”Vi har rejst os fra graven og er kommet her for at slå jer ihjel!”
Med den vanlige, introducerende sætning fra frontpsykopat Martin Leth gjorde Strychnos deres ypperste for at leve op til ordene.
Igennem små tre kvarter på Copenhells næstestørste scene satte den blodindsmurte trio det ene musikalske slagterhug efter det andet i kroppen på festivalens mange gæster, der var mødt op foran Hades for at overvære noget af det bedste ekstreme metal, der for tiden er kommet ud af Danmark.
Strychnos var et kvart århundrede om at sende debutpladen på gaden, men ’A Mother’s Curse’ var værd at vente på, og blev sidste år i flere medier kåret som årets bedste danske udgivelse.
Modbydelige ’Blessed be the Bastard Reign’ åbnede for vanviddet og understregede øjeblikkeligt hvor sammentømret trioen spiller sammen. Bandets producer Lasse Ballade stod selv bag lydpulten og sørgede for lyden af mørkt dommedagsmetal kom til sin fulde ret.
Andreas Lynge havde lidt udfordringer med guitaren i begyndelsen, men ellers var der ikke en afskåret finger at sætte på showet. Det har unægtelig været karrierens hidtidige højdepunkt for gruppen, Martin Leth dannede i 1998, mens han stadig gik i folkeskole. Hvis drømmen dengang var at stå foran tusinder af mennesker og give den i rollen som besat indpisker, så kan man vel roligt sige den er gået i opfyldelse.
Frontmanden var fuldstædig i sit es som dæmonisk entertainer og ville formentligt skræmme livet af de kristne, der har forsamlet sig ude foran indgangen til festivalen, hvor de står og beder til Jesus for at redde de 40.000 gæsters fortabte sjæle. Det lykkes dem næppe.
Men det lykkedes helt sikkert Strychnos at overbevise gæsterne om, at den danske gruppe spiller med et format, der er i international klasse. Godt nok fik vi stadig ikke materiale fra de tidlige år på sætlisten, som gamle fans hunger efter, men til gengæld fik vi titelnummeret fra den kommende plade, der får navnet ’Armageddon Patronage’, der kom som en tour de force i hidsig og hurtig death metal. Nis Larsen tæskede simpelthen trommerne til døde.
Det kan være svært for en trio at spille så stor en scene op, som Hades er, men den uhellige treenighed viste ingen nåde og fyldte ubesværet de mange kvadratmeter ud. Under det afsluttende nummer ’Horror Sacred Torture Divine’ forsamlede publikum sig ud i siderne og lagde op til en wall of death, og sørme om ikke en fyr i midten af den støvende plads faldt på knæ og friede til sin kæreste. Hun sagde heldigvis ja, og mens det kommende brudepar stod i lykkens rus og omfavnede hinanden, væltede kroppe frontalt rundt om dem som deltagere i en gigantisk wrestlingkamp. Så har man også set det med!
Syv numre fordelt på blot 40 minutter var nok lige til den korte side, men fra start til slut så Strychnos sig aldrig tilbage og leverede en af de bedste danske koncerter, der endnu har kunnet opleves på årets festival.