WOA'13: Deathcore for næsten alle pengene

WOA'13: Deathcore for næsten alle pengene

Og skal vi så måske til at droppe den der frygt for alt 'core?

Kunstner
Dato
02-08-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Da det næsten var for sent til at se starten af koncerten, drejede jeg rundt om hjørnet ind til Headbangers Ballroom, mens første nummer gik i gang. Og fra første slag til den sidste tone døde væk, var der den mest brutale power på hos Whitechapel. Ikke helt uventet, men derimod meget velkomment på Wacken, hvor dødsmetallen er en sjælden fugl. Uventet var derimod publikumsantallet, men igen positivt da de var med til at give showet den rette stemning. Man kunne fristes til at tro, at det var for at søge ly for solen, men solen var allerede på vej ned, mens atmosfæren indenfor kogte.

Whitechapel spiller simpelthen så tight, at det svært at tro, at det er mennesker på scenen. Forsanger Phil Bozemans growl ville også blive betegnet som umenneskeligt af de fleste, og at se manden i egen høje figur var noget af en oplevelse. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg i forvejen er stor fan af Whitechapel og havde glædet mig til koncerten, siden de blev offentliggjort. Mange har lyst til at smide Whitechapel over i bunken af 'core-bands, og med elitismen, der altid skal ødelægge det for os andre, betyder det, at mange har et dårligt indtryk af dem. Stretches i ørerne, bass drops og så et navn, der lyder som et eller andet evangelisk. Skulle man være helt åndsforladt, kan jeg fortælle, at det selvfølgelig er kvarteret, hvor Jack The Ripper huserede, som bandet har taget navnet fra.

Man kan også vægre sig ved mængden af breakdowns, men en spøjs detalje, som jeg personlig ikke var helt tilfreds med, er, at der ikke var et eneste bassdrop under koncerten. Ikke et! Hellere ikke i sidste nummer, kongetracket ‘This Is Exile’, fik vi mulighed for at blive rystet i vores grundvold. Det kan ikke være på grund af lyden i teltet, for tidligere på ugen var der fyret så mange drops af, at vi kunne have en drikkeleg i forbindelse med det. Og derudover var guitarlyden så skarp, at man kunne flække panden på den. Så det har været en bevidst beslutning fra bandets side, som egentlig er helt okay - havde man ikke glædet sig til lige den del.

Det skal dog ikke tage noget fra koncerten, der var helt gennemført fænomenal med en ligevægt af teknisk dygtighed og showmanship fra bandets side. Måske det er kvaliteten ved 'core-bands, at de er klar over, hvordan de ser ud, og derfor bruger det til noget. Hellere det end de stive positurer og skyer af hår, som ‘ægte’ dødsmetal plejer at komme med.