Døden i pausen
Populær
West Coast Riot 2009 - Raised Fist
Ligesom Sick Of It All var svenskerne Raised Fist blandt de bands, der nok havde haft fordel af en mindre scene. Når der kan være flere tusinde for scenen, så er omkring 200 kendere af bandet og enkelte nysgerrige ikke nok til at skabe den fornødne intimitet.
Lige så frisk og intenst hvert nummer piskede af sted, lige så dødt var der desværre mellem dem. Det blev til en meget fragmenteret oplevelse, hvor hver pause blev udnyttet til forsangernes alt for lange taler og stemmepauser, og når et nyt nummer endelig kom i gang, måtte bandet starte forfra med at fortjene og opnå publikums indlevelse. Da talerne selvfølgelig også var på svensk, faldt denne anmelder for alvor fra, da han ikke er så stærk i de andre nordiske dialekter.
Men så længe hardcoren spillede, gjorde det egentlig ikke så meget. Uanset om det var stykker i højt tempo eller de mere publikumsvenlige groovy elementer, kom Raised Fist med deres energiske forsanger godt ud over kanten. Og så kunne man godt leve med, at stedet var for stort og lytterne fåtallige.