WOA'13: Doktoren skar ikke igennem
De maskerede svenskere fra Dr. Living Dead havde svært ved at skære igennem med en midlertidig frontmand. En halv times spilletid var også i underkanten til at gøre operationen mere end bare overstået.
2. You're Lost
3. Kill Me!
4. Dead End Life
5. My Brain is for Sale
6. ?
7. Streets of DOC-Town
8. Dead New World
9. Dr. Living Dead
”The new thrash sensation” blev svenske Dr. Living Dead introduceret som, inden de gik på scenen i det overophedede Bull City-telt fredag eftermiddag. Det er bestemt en overdrivelse at kalde bandet en sensation, men den svenske kvartet har bestemt vist, at de besidder et hårdtslående potentiale med den selvbetitlede debutskive fra 2011.
Stilen er en blanding af Slayer og Suicidal Tendencies, som svenskerne begge to netop lige har turneret med. Tempoet blev skruet op på sidste års ’Radioactive Intervention’, hvor debutens stærke numre i det mere alsidige tempo var skåret væk til fordel for rendyrket at gøre Slayer kunsten efter – ved at lyde præcis som Slayer.
Midlertidig frontmand haltede
Forventningerne til koncerten var spændte, da en midlertidig frontmand for to måneder siden sluttede sig til bandet efter den originale sanger Dr. Apes afgang. Dr. Mania hedder afløseren, der fungerede som en udmærket erstatning, men ikke helt formåede at ramme den brillante rene vokal, som man finder på debutens ’Dead End Life’ og ’My Brain Is For Sale’.
Bandet har bygget deres image op omkring karakteren ”Dr. Living Dead”, og derfor spiller de iført kranie-masker. Påfundet er mere banalt end originalt, og de fjollede masker fjernede fokus fra musikken, der trods dens tydelige inspiration fra Slayer fungerede overbevisende godt live.
Knusende trio
Trioen, der håndterer trommerne, guitaren og bassen, har en fortid i det svenske dødsmetal-miljø i bands som Dismember og Repugnant. Musikken blev leveret tight og fandenivoldsk, og publikummet kvitterede med mosh-pits under hvert nummer.
En halv times spilletid er dog ikke meget at gøre godt med, så flere af de ni numre, det blev til, kom i forkortede versioner, hvilket tog pusten ud af ’My Brain is For Sale’ og ’Dr. Living Dead’.
Koncerten blev aldrig en sensation, og det bliver bandet næppe heller aldrig. Men de står distancen i undergrunden, og på små spillesteder skal de nok i fremtiden kunne løfte sig op som hovednavn og levere en blodig operation på publikum. På Wacken havde de dog svært ved at skære seriøst igennem.