En mat og tam slange

Populær
En mat og tam slange

Whitesnake får ikke flere chancer. David Coverdale – hardrock-sangeren over dem alle – nåede ikke ud over scenekanten og bør overveje at lukke butikken.

Kunstner
Spillested
Dato
12-12-2008
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
2

Det var trist at opleve sit livs sidste koncert med Whitesnake. Men David Coverdale og band skulle da have en sidste chance ovenpå den stemmeløse affære i Vega 13. juni i år. Og det blev den sidste chance, for dette var godt den mest tamme Whitesnake-affære, undertegnede har oplevet siden første koncert-møde for 25 år siden. Men inden vi fik mulighed for at fælde dommen, skulle vi for første gang møde X-Factor fænomenet, tysk-engelske-danske Oliver Weers. Og dét var et lovende møde. Den gode Oliver begik tidligere på året den ganske habile cd ”Get Ready”, blandt andet backet op af de to tidligere Whitesnake-folk Tommy Aldridge og Marco Mendoza. Sikke da en stemme, den mand har – også live. Ja, live virker den faktisk meget, meget bedre, klarere og større end på cd. En meget, meget positiv overraskelse. Men der er et stykke vej endnu, før Oliver bliver scenevant i sin optræden. Noget tilbageholdende, meget lidt udadvendt og på ingen måde i kontakt med publikum. Og dét var synd, for Oliver Weers’ stemme indeholder løfter om noget mere og noget større end den optræden, han leverede i KB-Hallen. Derfor, kære Oliver: Tag kontakt til Paul fra Pretty Maids. Dén mand kan om nogen her til lands fortælle dig og coache dig i, hvordan du får en sal op at ringe på ingen tid. Et helt seriøst ment råd, som er ganske gratis. Glæder mig til at se Oliver live igen om et år, hvor scenetræningen må have virket. Og så over til aftenens skuffende hovednavn: Ved koncerten i juni i Vega leverede bandet et brag af en indsats, selv om Coverdales stemme nærmest var forsvundet. Sættet den gang var forlænget i forhold til fredagens koncert i KB-Hallen. Så heller ikke dér fik vi godter. Det var et rutinepræget sæt, leveret af et band, der nok mest af alt ville hjem på juleferie. Hurtigt. Ja, Coverdale kunne ikke engang underholde bare en lille smule mellem numrene. Bortset fra den ene gang, hvor han andægtigt fortalte os, at det var 35 år siden, han sidst spillede i KB-Hallen. Og så blev der rundt om mig flere gange i løbet af koncerten fra hovedparten af de kloge hoveder, jeg omgikkes med dén aften, talt med store, harmdirrende bogstaver: ”Han synger jo playback!”. ”Hans stemme er sgudda tracket!” Selv var jeg ikke i stand til at bedømme disse uhyrlige beskyldninger, men flere gange var ”eftersynkroniseringen” temmelig kikset: Ingen mundbevægelser fra hr. Coverdale, men alligevel hans stemme ud gennem PA’et. Og dét, mine damer og herrer, det holder bare på ingen måde. Det er fanme en skandale af uhørte dimensioner, at én af heavyrockens største – ja, måske den største af dem alle – sangere, stiller op med sang på bånd. Hvis altså, at det var sådan, det forholdt sig. Det er trist og sørgeligt, at en så stor legende som David Coverdale på scenen skal plagiere sig selv. Det er forfærdelig ynkeligt. Han kunne sagens samle fulde huse uden at skulle synge et højtspillende heavy-band op. Som skrevet i juni: Læg heavyrocken på hylden, Coverdale, og tag på akustisk tour. Dét ville være en oplevelse, for dine sange er for hovedpartens vedkommende helt igennem fantastiske. Så: Lad være med at ødelægge dem, som du gjorde i fredags. Please! Og så kan der ikke skrives mere om denne sorgens aften… Whitesnakes sætliste i KB-Hallen: Best Years Fool For Your Loving Can You Hear The Wind Blow Love Ain’t No Stranger Lay Down Your Love The Deeper The Love Is This Love Guitarsolo A Fool In Love Trommesolo Ain’t Gonna Cry No More Ain’t No Love In The Heart of The City Give Me All Your Love Here I Go Again Ekstra: Still of The Night Soldier of Fortune Burn/Stormbringer