Er der en stylist til stede?
Populær
Witch Cross gjorde comeback på dansk grund. Det visuelle fejlede en hel del, men det gjorde musikken heldigvis ikke.
Da anmelderrollerne på årets Metal Magic Festival skulle fordeles mellem min medskribent og undertegnede pegede flasken ret hurtigt på mig med hensyn til Witch Cross. Det har i den forbindelse formentlig ikke været uden betydning, at min medskribent ikke var født, da bandet sidste gang optrådte på dansk jord. Undertegnede, derimod, var på daværende tidspunkt i en position, hvor jeg med god samvittighed kunne få foretaget udskænkning af alkoholiske drikke på landets beværtninger.
Egentlig var jeg ikke særlig interesseret i tjansen, for jeg mindes ikke, at jeg dengang i 80’erne syntes, at Witch Cross var blandt de fremmeste på den danske metal scene. Mener i stedet at kunne huske, at jeg var ret irriteret over Alex (Nyborg Madsen) Savages høje – grænsende til falset- – vokal.
Det var altså uden de store forventninger, at jeg tog opstilling foran scenen fredag ved 21-tiden.
Bizar begyndelse
Det hele begyndte da også bizart. En maskeklædt person med to kravlende ungmøer i kæder entrerede scenen og gennemførte en akavet ”luftning” henover scenen og ud igen. Personer med lang hukommelse vil måske huske, at der på bandets album fra 1984 'Fit for Fight' var en tegning af et par afklædte kvinder, et uhyre og en forsvarende ridder. Måske var indslaget en ironisk hentydning til coveret? Men det virkede nu kun mærkeligt. Det skal måske tilføjes, at de to kravlende ikke var afklædte.
Village People på metalfestival?
Et blik på bandets medlemmer på scenen gav også et noget underligt indtryk. At drage sammenligninger med 70’er-discobandet Village People (dem der havde en cowboy, en sømand, en betjent, en bygningsarbejder osv.) er måske en anelse overdrevet og ondskabsfuldt. Men faktum er, at man så én med truckerkasket, én med cowboyhat, en der så ud som om han lige havde rejst sig fra sit dagjob i banken og så en sanger, der i den grad levede Spinal Tap-myten ud med eyeliner, bar mave, silketørklæder samt noget omkring halsen, som lignede, at han havde taget overskudslageret af småtterier på et autoværksted. Særdeles mærkeligt.
Positiv overraskelse
Men nu vil jeg så lægge alt det negative bag mig, for Witch Cross overraskede mig heldigvis gevaldigt. Bandet spiller fortsat tight efter alle disse år. Og den nye sanger Kevin Moore gør det meget mere end tilforladeligt i rollen som Alex' erstatning bag mikrofonen. Han synger ind imellem i et toneleje, der er en anelse dybere end forgængerens, men han gør det generelt godt, og skrigene sidder også som de skal.
Det bedste af det hele er dog, at bandet udstråler en spilleglæde og en stolthed over materialet som virker smittende. Sættet bestod selvfølgelig i alt overvejende grad af sangene fra albummet.
Afslutningsvis blev der også spillet et nummer fra bandets kommende album. Hvis jeg ikke hørte forkert, mener jeg at sangen hed 'Demon in the Mirror', og det faldt fint ind i bandets øvrige repertoire.
Våde øjne
Og så var der jo lige det følelsesmæssige højdepunkt, da Alex til stor jubel fra publikum kom på scenen og gav en duet med sin efterfølger. Ikke et øje var tørt!
Alex forklarede at årene og for mange smøger havde betydet at han ikke længere kunne synge sangene som i gamle dage, endsige overhovedet kunne komme i nærheden af Kevins fortolkninger, så han ønskede Kevin velkommen som sin efterfølger. Han mente dog godt han kunne give sig i kast med sangen 'Are You There'. Det blev da også en mindeværdig oplevelse at være vidne til denne ”overdragelsesforretning”. Vel også lidt af et scoop for festivalen, at det netop skete på Metal Magic Festival.
På trods af deres lidt spøjse visuelle fremtoning var det en god oplevelse at se Witch Cross på scenen igen.